Mobilen set med kritiske øjne

Fagbog - Thomas Hylland Eriksen: ”Appernes planet. Hvordan smartphonen ændrede verden”.

Når den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen fortæller os, at verden er ændret på grund af smartphonen, så er der grund til at lytte efter. Men der er også grund til at stille en række spørgsmål. Men lad os tage indsigterne først.

Thomas Hylland Eriksen udgav tilbage i 2002 værket Øjeblikkets tyranni. Denne anmelder, der civilt er medieforsker, brugte Eriksens iagttagelser til at blive klogere på, hvad der sker i læringsmiljøer, når ny teknologi bliver taget i brug.

Eriksen problematiserede i 2002 vores kamp for ikke at spilde tiden, der paradoksalt nok ender med det modsatte, netop at spilde tiden.

Her to årtier efter udgiver forlaget GAD nu Eriksens Appernes planet: Hvordan smartphonen ændrede verden. Eriksen nævner selv, at 2022 bogen er en direkte opfølger på ”Øjeblikkets tyranni”, men Eriksen understreger samtidig, at hans ærinde ikke er at forsvare nogen position, hverken når det kommer til at prioritere studier af ny teknologi eller at, forsvare et særligt normsæt og perspektiv.

Eriksen vil bare gerne fortælle os, at vi en pæn del af tiden går og fortæller os selv nogle historier, der simpelthen ikke har perspektiv nok. Derfor skriver han: Jeg er ambivalent (læs: overfor de programmatiske teknologioptimister) og har behov for at sortere og rydde op i virvaret.

Hylland Eriksen henter sin præmis om smartphonen fra medieteori, mere præcist den, som canadieren Marshall McLuhan formulerede i 1960erne.

Den er af andre medieforskere i hele verdenen blevet kritiseret for at være for teknologi deterministisk: Fyld teknologi på her og der, og så sker der forandringer der entydigt gode, og som vi kan profitere af.

McLuhan er stadig med som perspektiv og forklaringsmodel i Appernes planet, men med et tvist: Teknologi ikke bare giver og tager, men teknologien gør det muligt for os som mennesker at tilegne os og tabe særlige måder at være i verden på.

Denne væren i verden, som socialantropologer naturligvis ikke har monopol på at forske i, skitserer Holland Eriksen gennem en lang række ambivalente tematikker. Hylland Eriksen tager os med på en globetrotter tur rundt i sine antropologiske studier for at vise, at smartphonen på en og samme tid gør det muligt for os at være globale og lokale, nære og fjerne, smarte og dumme, sociale og asociale, frie og kontrollerede.

Hylland Eriksen giver også mange eksempler på, hvordan smartphonen og oceanet af applikationer - apps - både forvirrer os og hjælper os med at organisere og koordinere flowet i vores liv.

Hylland Eriksen gentager i stort set alle bogens kapitler, at smartphonen er ambivalent på indholdsniveau. Den hjælper os med at kommunikere her-og-nu, giver os en slags kontrol over vores digitale færden og adfærd, samtidig med at teknologien, virksomhederne og staterne bag borgerne gemmer data om os.

Men Hylland Eriksens pointe er ikke at gå i panik: Sådan fungerer alle teknologier, og har gjort det til alle tider. I hvert fald i hele den periode, vi plejer at betegne moderniteten.

Ambivalens forsvinder ikke, bare fordi teknologien bliver mere smart. Den åbner blot for en mulig refleksion over, hvad teknologien giver os, og hvad den erstatter. Dette giver Hylland Eriksen meget konkrete eksempler på, der er til at forstå for alle, der ikke bærer titlen socialantropolog.

Den primære grund til positivt at anbefale Appernes planet er den meget klare observation: Smartphonen har gjort en afgørende forskel for de mennesker blandt os, som er på flugt, som er forfulgte, eller som på anden vis ikke helt har et hjem. Altså - en fast base.

Det er ikke kun socialantropologien, der har bidraget til en forståelse af verden, og vores færden i den ud fra vores rumlige og tidslige position. Denne forståelse peger på et skel mellem på den ene side bosætteren og nomaden.

For bosætterne er hverdagen rimeligt ordnet og fri. For nomaden er dagligdagen prekær og usikker. Hylland Eriksen inddrager flere iagttagelser af flygtninge i lejre, og bysamfund, hvor medlemmerne ikke har nogen bankkonto til at styre deres finansielle ressourcer, og hvor der er risiko for overgreb, hvis sedlerne gemmes på kroppen

Hylland Eriksen peger således på, at smartphonen entydigt og positivt har ændret verden for alle dem, der ikke lever i velfærdssamfund. At betegne velfærdssamfund som bare trygge er selvfølgelig ikke sandt, men i “ordnede” samfund ændrer smartphonen andre ting. Den får os til at over-koordinere og ikke helt fokusere på de ting, der har med ontologisk sikkerhed, som sociologen Anthony Giddens ville kalde det.

Hylland Eriksen er dog ikke blind for, at ambivalensen ved smartphonen og det den tilbyder vores liv ikke blot er positiv. Og det særlige tvist, Hylland Eriksen tilbyder os, er ganske simpelt: Du har et valg, og du har en dømmekraft, som støtter dig i disse valg. Problemer opstår, hvis du tvivler på denne dømmekraft, eller hvis du lader individualiseringen forvirre dig på en ikke-konstruktiv måde.

Hylland Eriksen tilbyder med andre ord os et perspektiv, netop at anlægge et perspektiv, og ikke bidrage til falske eller stærkt individuelle forestillinger om, hvordan smartphonen hjælper, hvis behovet virkeligt er der.

For Hylland Eriksen er det et behov at vide, hvordan en flygtning kommer sikkert over en grænse, eller kan søge hjælp i et nyt land, eller få vished om, hvor familiemedlemmer er, og hvordan de har det, når “touren” hedder flugt.

Hylland Eriksens Appernes planet er en både god og solid skildring af, hvordan vi lever med smartphonen. Om Hylland Eriksen bevidst spiller på titlen i forhold til Abernes Planet, er ikke helt klart.

Det er klart, at titlen indikerer noget andet, end dystopien ved Abernes Planet. Men for en forskerkollega er der en del omkring grundlaget for bevisførelsen og etableringen af perspektiv.

Ambivalensfiguren hjælper ikke med at vurdere, om omfanget af smartphonens ændringer holder. Du kan mene, at Hylland Eriksens udlægning mere er en anekdotisk refleksion baseret på egne globetrotter erfaringer. På den anden side vil de metodiske slåen-korset-for-sig overvejelser blot skabe mere forvirring.

Hylland Eriksen tilbyder et perspektiv, og en måde hvorpå den enkelte læser kan reflektere og skabe sit eget perspektiv.

Selvom Hylland Eriksen ikke direkte angriber de etiske spørgsmål, så præsenterer han en måde, hvorpå den enkelte - du og jeg - moralsk kan forholde os til smartphonens brug og betydning for vores liv i en verden med ikke-ubegrænsede ressourcer.

Og det på en måde og i et sprog, der heldigvis får læseren til at glemme spørgsmålet: Hvad pokker er en socialantropolog?

Foto: Kari Spjeldnæs