Den sorte fakkel

Thomas Bredsdorff: ”Johannes Ewald og frygten for frihed”

Bredsdorff starter sin bog om Johannes Ewald (digteren bag kongesangen) med en lettere dyster forudanelse i sit takkeord til skarpsindige kolleger, idet han skriver følgende: ”På grund af dem er bogen blevet bedre end manuskriptet var. // Mit held, for dette er min sidste bog i mit fag, litteraturforskning. thbr”.

Ja, sådan er det måske.

Ewald interesserer mig egentlig ikke synderligt. Men Bredsdorff formår ikke desto mindre at levendegøre denne digter fra oplysningstiden og hans værker på en måde, så det bliver tydeligt for enhver, at Ewald i oplysningstidens skærende sol formår, at forberede jorden for den romantiske bølges plante.

Med sikre argumenter går Bredsdorff i rette med kolleger på en overbevisende måde, og fordi han er så velargumenteret og dertil ypperligt formidlende, forstår vi som læsere, at Ewald gøder jorden for Kierkegaard.

Hans beskæftigelse med angsten eller nattens sorte fakkel og ikke mindst romantikkens fokus på det individuelt anende geni. Ewald ville simpelthen ikke gå den slagne vej.

Hos Bredsdorff bliver Ewald individualitetens first mover i Danmark, uden hvilken vi i dag overhovedet ikke ville have kunnet forstå vores samfund og mit henholdsvis dit liv.

I dag er det blevet almindeligt, at vi hver især går vores egne vegne – eller i hvert fald forsøger på det.

Individet er også det, der selv må tage ansvar for et liv, der ikke længere er garanteret mening gennem øvrigheden eller Gud, og det sansede Ewald gennem kontra-æstetiske billeder i sin digtning.

For hvad ligger der også i individets eget ansvar? Angsten for at vælge! Det vidste Ewald om nogen.

Dertil kommer, at Bredsdorff redegør for, hvordan Ewald ikke bare filosofisk var foregangsmand, han afmonterede blandt andet også Leibniz’ teodicé-problem (hvorfor findes der ondskab, når der er en almægtig, god Gud?), og henviste til sansningen og antiessentialismen – mennesket er ikke pr. definition godt eller ondt, men kan være både-og i forskellige situationer.

Bredsdorffs litteraturhistoriske værk er udkommet på U Press, der udgiver en ny serie af skrifter under navnet Babette, hvor der er fokus på ”dansk i en global horisont”.

Det globale islæt er her det religiøse tilhørsforhold til pietismen og nærmere betegnet Herrnhuterne, men jo også Ewald humanistiske og oplysningsfilosofiske beskæftigelse med samtidige europæiske, filosofiske problemstilling.