Radikaliseret

Sternberg: ”Radikale steder, relationer og skæbner i et længst eksploderet kvarter” Allerede titlen på denne samling af tekster peger på stedet for det radikale som et ikke-sted, en slags utopi, der knækker over i et ubehageligt budskab. Det radikale har fået en renaissance som positiv markør – i hvert fald fra 00’erne og frem. Men der er jo virkelig ikke meget positivt over Sternbergs bog: Den er næsten endnu mere depressiv end hans ”Depressionsdigte” fra 2014. Måske læser jeg Sternbergs tekster forkert – faktisk er jeg i vildrede om, hvordan jeg skal læse disse tekster. De er på én gang fuldstændig ligefremme, men også svære i deres fragmentariske billede af ”et for længst eksploderet kvarter”. Bogen består af tre afsnit, der henholdsvis behandler de radikale steder, relationer og skæbner. De radikale steder er ulidelige utopier eller dystopier, om man vil, hvor der ikke er plads til menneskene – hverken individet eller gruppen. Som det hedder et sted: ”Man kunne komme dertil så let ...