Krast billede af rugemødre

Sofi Oksanen: "Hundeparken"

Sofi Oksanen har skrevet endnu en uafrystelig roman. Denne gang om fertilitetsindustrien i Ukraine og de etiske problemstillinger, der er konsekvensen heraf.

Romanen begynder på en bænk i en hundepark i Helsinki i 2016, hvor to kvinder mødes, imens de begge betragter en typisk nordisk, velstillet familie på fire lufte familiens hund. De to kvinder deler en fortid i den ukrainske fertilitetsindustri, og deres skæbner er uløseligt forbundne.

Ti år tidligere vendte romanens jeg-fortæller, Olenka hjem til den lille ukrainske landsby, hvor hendes mor og faster bor, efter et mislykket forsøg på en modelkarriere i Paris.

Hun havde ellers drømt om bygge dem et nyt hus med indlagt vand, men det var længe siden, hun sidst havde sendt penge hjem.

Nu er hun nødt til at finde et job, og for en køn ung kvinde er der forskellige muligheder i Ukraine. Der er brudeagenturer, der søger unge kvinder til udenlandske ungkarle, men der er også en begyndende fertilitetsindustri, der søger ægdonorer og surrogatmødre til rige vestlige kunder.

Olenka starter som donor, men avancerer hurtigt til organisator. Det er hende, der matcher kunder og deres ønsker med donorer. Men hun finder også unge piger på børnehjem og lover dem en god karriere.

Fertilitetsindustrien er mulig i Ukraine, fordi landet har en usædvanlig liberal familielovgivning. Men ingen snakker om, hvilke konsekvenser hormonbehandlinger og ægudtagning har for kvinderne, og slet ingen taler om deres eller børnenes rettigheder.

Olenkas mor beder hende hjælpe nogle venners datter ind i modelbranchen. Darja bliver en af bureauets mest eksklusive donorer.

Darja bliver både årsagen til, at Olenka stiger i graderne, tjener endnu flere penge og møder sin store kærlighed, men også til at hun mister det hele igen og må flygte og for altid frygte for sit liv.

Romanen bevæger sig hele tiden frem og tilbage i tiden. Tilbage til de to kvinders barndom og deres fædres fælles fortid og død. Over årene hvor de begge tjener mange penge og til nutiden i Helsinki, hvor de mærker konsekvenserne af at have været en del af fertilitetsbranchen.

Romanens plot er gennemtænkt og åndeløst spændende, som var det en krimi, Oksanen havde skrevet.

Samtidig er det også en klassisk Oksanen-roman, hvor store globale temaer og forholdet mellem vest- og østeuropa blandes med stærke historier om enkeltpersoner.

På samme måde som Oksanen i ”Renselse” og ”Stalins køer” både fortalte om Balkans voldsomme historie, og de konsekvenser historien havde på enkelte menneskers liv.

I romanen her er det Olenkas og Darjas historier, der krast opridser de konsekvenser, fertilitetsindustrien får for de kvinder, der lægger krop til.

Det er ikke morsom læsning, men krystalklart skrevet, og den bedste roman, forfatteren har skrevet siden ”Renselse” fra 2010, som hun modtog Nordisk Råds litteraturpris for.

Foto: Toni Harkonen