Skip to main content
Roman

Den islandske nazist

Roman - Sjón: ”Korngult hår, grå øjne”

En lille og intens bog. Om den 24-årige islandske Gunnar Kampen, fundet død i en kupe i det sydvestlige England, stifter af partiet National Befrielse, på vej i tog til et hemmeligt møde i en international nynazistisk verdensorganisation.

Her står to britiske betjente og prøver at få styr på, hvad der er sket. Døde han af naturlige årsager? Blev han likvideret?

Forfatteren Sigurjón Birgir Sigurðsson, kendt under navnet Sjón, tildelt Nordisk Råds Litterarturpris i 2005, skriver et klart og ganske nøgternt sprog. Intenst og overraskende er det, sine steder nærmest krimiagtigt, mens læseren gennem private breve og springende kronologi får tegnet et billede af Kampens opvækst og liv.

En lyshåret dreng, født i 1938, der vokser op i Reykjavik, i efterkrigstiden, hvor nazistiske sympatisører i det skjulte stadig lufter deres overbevisninger. Deres ariske tro på den hvide races overlegenhed og idealer om fys...