Farver og følelser

Rakel Haslund-Gjerrild: ”Adam i Paradis”

Det er én af de helt store danske malere som er i fokus i denne roman skrevet af Rakel Haslund-Gjerrild, nemlig Kristian Zahrtmann.

Vi møder her Kristian Zahrtmann på toppen af sin karriere, han er 70 år og er igennem romanen i fuld gang med at male sit store billede i ”Adam i paradis”.

Allerede i bogens første afsnit møder Zahrtmann i en togkupé personen, han vil have til at stå model til Adam – denne indvilliger straks, og herefter følger vi tilblivelsen af værket.

Samtidig følger vi, i klip, Zahrtmanns ophold i Rom og andre episoder, hvor han møder især nogle af de mandlige modeller, han har brugt gennem sin karriere.

Og dermed er vi fremme ved et bogens kardinalpunkter. Den homoseksualitet som gennem hele romanen nærmest er uudtalt, men ikke desto mindre klart tilstedeværende hos Kristian Zarhtmann.

Indskudt i romanen er en række dokumentariske afsnit: For at disse afsnit, klart adskiller sig fra den fiktive del, har man valgt, rent visuelt; at lade dem være grå. Og det virker utroligt godt.

Som et anslag til bogens tema bliver vi i det første grå afsnit præsenteret for ”Almindelig borgerlig straffelov af 10. februar 1866” – ”Omgængelse mod Naturen straffes med Forbedringshuusarbejde”.

Derefter indeholder de grå sider forskellige udsagn, breve, avisartikler, udsagn fra kendte kulturpersonligheder som f.eks. Johannes V. Jensen. Fælles for alle disse grå udsagn er, at de refererer til homoseksualitet.

Centralt i romanen står den store sædelighedsskandale. Her bliver en række kendte personligheder arresteret for homoseksualitet og uterlighed, og bliver sat i den offentlige gabestok.

Det gælder blandt andet Herman Bang som må flygte til USA, hvor han jo rent faktisk dør. Det lykkedes dog Zarhtmann at holde sig fri af disse anklager.

Romanens spændingsfelt bliver opretholdt via oplysningerne i de grå sider og via Zahrtmanns egen fortælling om hans forhold til de centrale personer i hans tilværelse: især husholdersken fru Hessellund, og de to mandlige bekendte Valdemar og Hjalmar.

Der er ret nemt via romanen at projicere Zahrtmanns både, erkendte og uerkendte følelser over i hans malerier. Han var kendt for sine stærkt koloristiske malerier som ofte var fulde af symbolisme og stærke følelser.

Han var desuden en stor fortolker af historiske og bibelske motiver. Et af hans meget kendte malerier var af Leonora Christine, som han var fascineret af hele livet og hans maleri ”Job og hans venner” havde jo et stærkt bibelsk motiv.

Maleriet ”Adam i paradis” bliver på den måde en samling af alt det, han stod for: kolorisme, følelser, drifter og bibelske motiver.

Jeg er nødt til at fremhæve Rakel Haslund-Gjerrild flotte sprog. Sjældent har jeg læst en dansk tekst som er så sansende, følende, observerende og først og fremmest beskrivende som denne roman.

Desværre bliver handlingen nogle gange lidt for stillestående og indadvendt, men den bliver reddet af det fine sprog.

Kristian Zarhtmann havde desuden stor indflydelse på andre malere via sin undervisning på Kunstnernes Studieskole: her satte han sit præg på mange andre malere, bl.a. Fynboerne med Johannes Larsen i spidsen, men også malere som Edvard Weie,  Oluf Hartmann og Sigurd Swane var tydeligt præget af Kristian Zahrtmann.

Foto: Sofie Amalie Klougart