Essentiel læsning

Roman - Rachel Cusk: ”Parade”

Hende her er ikke helt nem at læse. Og så alligevel.

Det er kernerig læsekost uden tid eller brug for small talk. Cusk er krystalklar i mælet, og bogen er fuld af vidunderlige, på en gang bekymrende og visdomsprægede sætninger, som står lysende præcise i denne til stadighed flydende tekst.

Læseren er nødt til igen og igen at gå tilbage og lige læse en gang til for at forstå dybden i denne på overfladen egentlig så nemt tilgængelige ordstrøm.

Med fem store hovedafsnit - bl.a. navngivet "Stuntmanden" og "Jordemoderen" - men ellers uden forklarende overskrifter møder vi en række personer, hvis liv og tanker tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre.

Så vi springer fra ene stemme til den anden - uden varsel.

Den malende kunstner G, som maler ”på hovedet” billeder af sin trofaste hustru, så hun føler sig svigtet og afbildet skånselsløst grim. Og der er flere kunstneriske G’er i teksten.

Kvinden, der bliver overfaldet voldeligt og uden grund på gaden. Anmelderen, som selv vil være filmskaber, men strander i opgavens praktiske vanskeligheder. Moderen, der lyver sig syg med diverse sygdomme, og da så kræften rammer hende, prøver at flygte tilbage til den virkelighed, hun hele tiden har forsøgt at undgå

De ”afbryder” hinanden i ikke sammenhængende afsnit, men interagerer så alligevel, fordi de er bragt sammen i denne bog, hvor de i liv og tanke befrugter hinanden. Om kunsten og kunstneren og dennes forhold til virkeligheden.

Kvinden og moderskabet – både som magi og byrde. Vold og død. Kærlighed og begær.

Cusk, født i 1967, skriver levende og letflydende, som en rislende bæk. Og nøgternt registrerende. Det er sætninger eller meninger, som umiddelbart ikke er svære at forstå. Men beskrivelsen af menneskets forsøg på at forstå og rumme og fatte livets kompleksiteten er både dyb afklaret og samtidigt famlende, søgende.

Det er en bog, som du kan læse som en midaldrende kvindes sorg over netop det. At blive ældre. Være nået dertil i sit liv. Ikke længere at være seksuelt attraktiv, om at forstå, at det, der var engang, er for evigt mistet.

Men det handler også om kunstnerens kreative kamp for at aflæse sin samtid og forvandle den til maleri, kunst, ord og film, der gør os klogere på, hvem vi er, og hvad det er for et samfund, vi lever i.

Det er en kompleks og kompliceret bog – ikke for fastholdere og bestemt ikke nem at læse.

Men væsentlig i sin nøgne beskrivelse af vores liv – det enkelte menneskes liv og forsøg på at komme overens med den virkelighed, som altid står klar til at trække masken af vore løgne.

Tag den i bidder. Læs de i begyndelsen uafhængige afsnit. Nærmest små noveller. Oplev så hvordan de begynder at belyse hinanden. Det er stor skrivekunst og værd at bruge din tid på.