Kaos set gennem et temperament

Puk Damsgård: "Arabica"

Puk Damsgårds bog ”Arabica”- den seneste af flere bøger om den arabiske og muslimske verden - er en oplagt bog til corona- og juletid. Den bør få rigtig mange læsere, fordi den stilfærdigt maner til eftertænksomhed og empati i forhold til de mennesker, hvis tilværelse skildres i bogen.

Og den giver på samme tid et indblik i en verden, som vi ikke ved ret meget om.

Puk Damsgård, 42 år, er kendt som kyndig korrespondent til DR om det kaotiske Mellemøsten. Her er hendes rolle at være den registrerende rapportør, der beretter om de voldsomme og umenneskelige forhold, som udspiller sig i den del af verdenen. I den egenskab er hun i princippet objektiv.

Det ligger imidlertid i rejsebogens natur, at den rejsendes møde med det ukendte rum også bliver en mulighed for at slippe ud af sine egne ”iltfattige bobler” for ”hvad ville der ske, hvis jeg gjorde noget andet? Med fortidens rejsende i bevidstheden forsøgte jeg at prikke hul på mit eget ekkokammer”.

”Arabica” beskriver en rejse gennem Yemen, en gennem mange år krigsplaget nation, en brik i konflikterne mellem Iran og Saudi-Arabien. Det er en nation, som er ukendt og utilnærmelig, lukket og i alle henseender katastrofalt nødlidende. 3 millioner børn lider af livstruende sygdomme og sult.

Men det er nu et univers, hvor den store og den lille historie forbindes og dermed tillader, at den professionelle korrespondent involverer sig personligt og ser sig selv med de fremmedes øjne.

I ”Arabica” sker det gennem det tilfældige møde på et fly med den yemenitiske Shifa – en ung kvindelig læge. De to kommer i en samtale med hinanden og beslutter, at de skal mødes i Sanaa, som har været Yemens hovedstad. Det er byen ikke længere på grund af den verserende krig, der har delt landet i to.

Bogen skildrer konkret på den ene side Puk Damsgårds besvær med at komme ind i Yemen, de stadige kontroller, det lukkede samfund, hvis bornerte, religiøse normer hindrer især kvindernes livsudfoldelse.

Shifa har sine egne oprørske livsperspektiver. Hun vil ikke gifte sig med den mand, familien har udset sig. Hun vil snarere bidrage til at forbedre de yemenitiske kvinders muligheder for at bestemme over deres egne liv.

Under de eksisterende forhold kan hun ikke ”få luft”. Beretningen følger den viljestærke kvindes vej mod en bedre tilværelse og tænder igennem denne konkrete historie et lille lys i det yemenitiske mørke.

På den anden side skildres i konkrete situationer yemenitternes bestræbelser på at fastholde en almindelig hverdag på trods af krig og konstant mangel på de simpleste fornødenheder. Børnenes leg, bylivet med cafebesøg og kvindernes humor, der levner dem et frirum i et patriarkalsk diktatur.

Den konkrete historie garneres af beskrivelser af landets vilde skønhed. Af dets dufte af myrra og røgelse. Af historien om kaffen, som blev stjålet af hollænderne. Af referencer til både Carsten Niebuhr, som ”opdagede” og beskrev landet i 1700-tallet og Thorkild Hansens ”Det lykkelige Arabien”.

Puk Damsgård føler sig åndsbeslægtet med Niebuhr, der ”lod sig drive rundt af sin nysgerrighed, som førte til andre indsigter, ligesom de vigtigste historier, jeg havde lavet, aldrig var dem, jeg udtænkte ved skrivebordet.”

Med ”Arabica” får vi et billede af en nomadisk karakter, som involverer sig ikke kun som professionel reporter, men også som et helt menneske, der gennem de konkrete møder ser de små lys i en mørk verden. Og de møder medvirker til at genskabe en spinkel eksistentiel balance over for gru og umenneskelighed.