Skip to main content
Værtindgave

Pixibøger for voksne

Brøgger, Bang Foss, Hagen og Ørntoft: ”Fire essays” Novellix? Hvad er det nu for en størrelse? En lille nydelig papæske med fire gode danske forfattere ligger på bordet foran mig. Og indeni venter … Forfatterne Suzanne Brøgger, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss og Christina Hagen, der skriver hver sit personlige essay om hver sit emne. Der så på ganske indsigtsfuld vis alligevel hænger meget godt sammen og perspektiver vor samtid og her, hvor vi står lige nu. Brøgger skriver i ”Dannelsens Utopi” om, hvordan man bliver den, man er. Selvfølgelig med udgangspunkt i sig selv, og hendes livsvarige, letsindige omgang med litteratur, verdenshistorie og kærlighed. For det er ikke sikkert, at vi alle sammen lige klarer at finde vore egne ben i tilværelsen og når frem til afklaring og indsigt. ”For det er den samme kraft, der bruges, når man udvikler sig, som når man ødelægger sig selv. Og når man er ung, kender man ikke altid forskellen.” Klog og tænksom tekst fra klog kvinde. Kristian Bang Fos...