Stine Pilgaard og Katrine Muff: ”De korte sætningers land”
En udgivelse som ”De korte sætningers land” rejser to problemer af æstetisk karakter: hvad sker der, når tekststykker bliver taget ud af deres oprindelige kontekst? Og hvor interessant er det, at komponist og forfatter selv fortolker og gør rede for deres musik og tekst?
”De korte sætningers land” indeholder essays, sangtekster, noder og en indlagt cd, der indeholder de ni sange, der indgår i Stine Pilgaards fortælling ”Meter i sekundet”.
I fortællingen er sangene tilsat allerede eksisterende melodier. Til ”Slagsang for påhæng” bruges Johannes Madsens melodi ”Naar jeg ser et rødt Flag smælde” og til ”Vintersang uden sne” bruges Povl Hamburgers musik til ”Blæsten går frisk over Limfjordens Vande”.
Det, der er interessant ved ”De korte sætningers land”, er spørgsmålet om, hvad der sker, når dele af et tekstkorpus tages ud af sin kontekst.
I fortællingen ”Meter i sekundet” indgår hvert enkelt af beretningens ni digte i en konkret kontekst, hvor den lyriske form sammenfatter, hvad prosaen beretter.
Fra tvetydigheden i at være medfølgende hustru til en højskole, som på bekostning af kærligheden kræver alt af den rigtige ægtemage – ”Slagsang for påhæng” – til vemoden i ”De korte sætningers land”, som sammenfatter det opbrud, der finder sted, når et højskoleophold slutter.
Ud fra denne betragtning tilskrives de lyriske elementer ikke nødvendigvis en egenværdi. De indgår i en helhed, hvor det lyriske og prosaiske belyser hinanden.
I ”De korte sætningers land” isoleres digtene fra deres kontekst. Det betyder, at karakteren af lejlighedslyrik bliver endnu mere iøjnefaldende.
Og dertil kommer nogle svagheder i den lyriske kvalitet i form af fyldord, der forekommer overflødige, når digtene alene læses.
I ”Vintersang” uden sne” – som er et fint lyrisk digt – forekommer passagen: ”Januar vinker og drager fra landet/istap glimter som lys fra tag/fjorden den fryser,….” Det overflødige ”den” kan vel kun forsvares i lyset af hensynet til Hamburgers melodi.
Det kunne godt være justeret, i forbindelse med Katrine Muffs kompositioner, uden at sangbarheden ville lide skade? Der er en del af disse fyldord, som, hvis digtene blot læses, virker irriterende. Og lidt skæve rim som ”slår/forår” er ligeledes lidt uheldige.
Når det er sagt, skal det også retfærdigvis siges, at enkelte af digtene kunne strammes med henblik på større lyrisk kraft. Det gælder f.eks. ”Vintersang uden sne” og ”Fortabt er jeg stadig”, et fint kærlighedsdigt, som desværre også har en del fyldord.
Jeg sætter pris på, at sange kan læses, uden at læseren fornemmer en melodi.
Men med Katrine Muffs musikalske udfoldelser, nedtones de lyriske svagheder. Hendes kompositioner klæder i meget høj grad værket som helhed.
Selv om der er en stor variation i tonearter og rytme, så tilføres teksterne, fordi melodierne er komponeret til netop den enkelte sang, et eget organisk, nyt og sammenhængende liv.
Og så gør det jo heller ikke noget, at sangbarheden nyder stærkt fremme. Det er en symbiose, mellem tekst og musik, jeg finder meget vellykket, der begrunder de fire stjerner. Cd’en kan sagtens stå alene.
Den anden problemstilling rejser spørgsmålet om vigtigheden af, at læsere/lyttere bliver guidet rundt i forfatters og komponists værksteder og involveret i de private og intime baggrunde for tekster og musik.
Undertegnede finder det ikke vildt interessant, og det tilfører heller ikke min forståelse eller nydelse af værket nye eller dybere dimensioner.
Lidt i nærheden af at være uforskammet, ligger bogens overvejelser om tilblivelsen af lyrik og musik ret tæt på, hvad der kan findes i et magasin som ”In”. Men som nævnt ovenfor klarer cd’en sig glimrende. Den behøver ikke lange sætninger omkring sig.
Foto: Alexander Banck-Petersen
- Stine Pilgaard og Katrine Muff: ”De korte sætningers land”
- Essays, digte, noder og indlagt CD.
- 96 sider, musikalbum, ni sange, 199,95 kr., Gutkind