En bog fuld af pip

Bog - Niklas Rådström: ”Absint – historien om en blåmejse”

Kender du en blåmejse, som hedder Absint?

Hvis ikke må du heller få brugt en to-tre timer på at få læst denne poetisk-kvidrende bog om blåmejseungen, der bliver fundet som en lille hjælpeløs dunklump.

Sandsynligvis faldet ned fra en overbefolket rede og nu bønfaldende, pippende med en bøn om varme, mad og beskyttelse.

Det er forfatterens Nina, der først får kontakt til den blindt forvirrede fugleunge, da hun med tre gentagne pip-pip-pip, får lokket et moset fluelig ned i struben på mejsen.

Snart er den installeret i en skotøjsæske, svøbt i et bomuldsviskestykke, og nu går det endeløse fodringsarbejde i gang. Og de betænksomme plejeforældre får også lært at der skam er forskel på maddiker og larver og slår sig efter ekspert-råd i stedet på opblødt hundemad.

Så følger vi eller den lille blåmejses opvækst – ”der med sin røvermaske som en smal streg over øjnene og med rejste fjer på hovedet kan ligne et medlem af Bjørnebanden udklædt som punker”.

Undervejs i opvæksthistorien får vi i smidig causerende form meget at vide om fuglelivet. Fuglesangens betydning, hvordan diverse komponister har brugt det som inspiration og hvordan Absint, opkaldt efter den nu sjældne franske blågrønne drink, vokser til og samtidigt opbygger et tillidsforhold til forfatteren og hans Nina.

I løbet af en sommer, inden afskeden nærmer sig.

Skriftsproget er ganske enkelt, ligetil og beskrivende og tager så ind i mellem en svimlede, filosofisk karruseltur, der vækker eftertanke

En ganske finurlig bog, som på en gang er ganske jordnær og samtidig giver omgangen med den bemaskede og selvsikre mejse anledning til ganske livsklog filosoferen over al tings forgængelighed.

Menneskets sentimentale behov for at tillægge dyr følelser. Altså at pådutte Absint at han nærer de samme følelser for sine plejeforældre, som de har for ham. På den måde når forfatteren og måske ogs¨å læseren af denne lille bog frem til erkendelsen, at verden hele tiden forandrer sig og er på vej et andet sted hen.

Livet er hele tiden på vej væk. Vores forældre, vi selv, vore børn og børnebørn er på vej, tiden tikker ubønhørligt, og derfor er det vigtigt at være til stede i nuet.

Det er kun i nuet og det absolutte nærvær, at verden findes. Mener vor forfatter.

Og denne pointe bliver igen og igen understreget undervejs i denne let læste og alligevel så poetisk-livsbesyngende bog om, hvad en lille mejseunge lærte et ældre ægtepar.

Læs den trygt, den er fuld af pip, fuglefakta og livsklogskab.