Skip to main content
Fagbog

Skrift på skrift

Marie Møller Kristensen: "Skrift – fra billeder til bits".

For et ordmenneske er denne bog et must. Det er en begejstret og vidende gennemgang af alt det, skrift er og kan.

Det fascinerende ved den er ikke mindst den ambition, der også spores i underoverskriften: Vi tager det hele med, bogen går helt fra de første skrifttegn til den digitaliserede kommunikation, i et hug og hvilket hug!

Bogen har seks vinkler på skriften: Hånden, Billedet, Hukommelsen, Digitaliseringen, Globaliseringen & Magien. Samlet set en guldgrube af iagttagelser og overvejelser, der kun sjældent taber højde.

På den måde kommer vi hele vejen rundt om det komplekse fænomen, og det sker med både problembevidsthed og originalitet.

Forfatteren starter med hånden, som rimer på ånden. Kunst og billeder er forgængere og sideløbende fremtrædelsesformer til skrifttegn og bogstaver, og den æstetiske glæde ved at forme, genskabe og variere skrift træ...