Essay - Margaret Atwood: "Brændende spørgsmål"
Hatten af for Lindhardt og Ringhof, der udgiver essaysamlingen ”Brændende spørgsmål” af Margaret Atwood. Men hvad skal vi dog med den?
Essays, lejlighedstaler, boganmeldelser, indledninger og anledninger 2004 til 2022 fra den prisbelønnede Atwood (f. 1938) er i et skræmmende omfang.
Det vidner om en forfatter, som tager opgaverne på sig, og som må være i besiddelse af en jernhård vilje samt en arbejdsomhed, der er markant.
Margaret Atwood leder ikke efter de lave gærder, når hun skal angribe en sag. Hendes encyklopædiske viden og et fuldstændigt brillant vid folder sig ud.
Uanset om hun skal hylde kollegaen Alice Munro, give replik til en klimakonference, lave nogle charmerende funderinger over begrebet gæld eller dykker ned i blyforgiftningerne, som måske var årsagen til, at Franklin-ekspeditionen forliste i 1845.
I omtalen af Robert Powers roman ”Ekkomageren” noterer hun, at beskrivelsen af værket ville svare til at bede fire blinde mænd om at beskrive en elefant.
Hvilken ende skal man begynde med på et så stort dyr med så mange lemmer?
De samme overvejelser kan man netop gøre sig med Atwoods essaysamling, der er et fuldstændigt monstrøst bæst, som elegant bevæger sig ind og ud, især på det litterære marked.
Bogen rummer adskillige allusioner til ”Tjenerindens fortælling” og ”Gileads døtre”, og ser med rædsel den amerikanske højesteret gøre sig klar til at virkeliggøre disse bøgers tendenser.
Den har også et glimrende portræt af Karen Blixens forfatterskab og nogle herlige redegørelser for Atwoods litterære projekt og metode.
Det sidste er helt uden selvhøjtidelighed. Atwood er knivskarp, både når det gælder andre og sig selv, og så har hun en helt afvæbnende, knastør humor.
Hendes geskæftighed i ostebutikken, hvor en vildfremmed mand leder efter marengssukker, er kostelig.
Det er et hormon, siger Atwood, som straks bliver aktiveret, når man – som ældre alvidende - ser en yngre person, som ikke kan få låget af et syltetøjsglas eller rødvinspletterne af en hvid dug.
”Brændende spørgsmål” dykker ned i forfatterskaber og begivenheder, som måske ligger fjernt fra danske læsere, men man indfanges nemt af Margaret Atwoods subtile behandling.
Ældre, kloge koner bør man altid lytte til – og læse.
Margaret Atwood kommer til Danmark 27. oktober, hvor hun i Odense skal modtage H.C. Andersen Prisen.
Margaret Atwood (foto: Jean Malek)
Essays
- Margaret Atwood:
- “Brændende spørgsmål”
- Oversat fra engelsk: Claus Bech efter ”Burning Questions”
- 525 sider, 349,95 kr., Lindhardt & Ringhof
- Udkommer i morgen, 14. Oktober.