En overlevendes beretning

Marga Minco: “Bitre urter”

102.000 af Hollands 140.000 jøder mistede livet i tyske KZ-lejre under 2. verdenskrig. Det vidste vi godt, og uhyrlighederne er beskrevet i kilometerlange rækker af litteratur.

Sara Menco blev født 1920 i en ortodoks jødisk familie i i Ginneken i Holland. I løbet af verdenskrigen forsvandt hendes forældre og søskende i tyske arbejdslejre, hvorfra de aldrig vendte tilbage.

Selv hutlede Sara sig igennem med afbleget hår i midlertidigt, kortvarigt logi og med forfalsket legitimation. Altid på vagt, altid klar til at smutte væk.

Hun levede under navnet Marga Faes og fornavnet beholdt hun, da hun efter befrielsen genoptog sit arbejde som journalist og skribent.

I 1957 debuterede hun med romanen “Het bittere kruid” (Bitre urter), der blev en stor succes og oversat til masser af sprog. Bogen blev filmatiseret i 1985, og er blevet genskabt på teatret og som hørespil.

Som Marga Minco har hun efter debuten skrevet en lang række romaner, noveller og essays, hvor temaet ofte har relation til Holocaust og de problemer, som de overlevende blev konfronteret med.

Marga Minco overlevede i dén grad, og er i dag over 100 år gammel.

Titlen “Bitre urter” refererer til de forsyninger, som jøderne måtte tage til takke med, da de flygtede fra Egypten - matzah (usyret brød) og bitre urter.

I den korte beretning er det familiens yngste datter, der har ordet. Fuldstændig nøgternt og med en ungdommelig visdom fortæller hun om tilværelsen i Holland, hvor skyerne trækker sig sammen, og himlen bliver mørkere og mørkere.

Faderen prøver hele tiden at bagatellisere situationen, men da det meste af familien først er blevet installeret i en jødisk ghetto i Amsterdam, aner man, at det kun er et spørgsmål om tid, før der bliver banket på døren.

Da det sker, kigger datteren for sidste gang på sine forældre og smutter ud ad køkkendøren. Hun går en djævelsk uvis fremtid i møde og bliver med en imponerende flegma sendt videre fra sted til sted i det krigshærgede land.

“Bitre urter” er af overskueligt omfang, men det er en bog, som bliver siddende i læseren, og den bringer mindelser frem om Kevin Vennemans grusomt, uafrystelige roman “Nær Jedenew” fra 2009. 

Det varede 64 år, før et dansk forlag påtog sig opgaven med at udgive “Bitre urter” herhjemme. Turbine skal have stor tak for initiativet. Her er et stykke litteratur, som rigtig mange burde stifte bekendtskab med.