Fremragende biografisk roman om kvinden, der opdagende jordens kerne

ROMAN: Lotte Kaa Andersen: "Den inderste kerne"

Den danske matematiker og seismolog Inge Lehmann, der i 1936 opdagede, at jorden har en fast indre kerne, blev først sent i livet anerkendt for sin opdagelse, og især fra Danmark ventede anerkendelsen meget længe på sig. Inge Lehmann var videnskabsmand af samme kaliber som samtidige Niels Bohr, men vi ved nærmest ingenting om hende. Det råder denne roman bod på.

Inge Lehmann blev født i 1888 i København i en progressiv familie. Hendes far, Alfred Lehmann var professor og grundlægger af Psykologisk Institut på Københavns Universitet, og hendes forældre sendte begge deres døtre på Hanne Adlers skole, der byggede på moderne pædagogik med færre børn i klasserne og piger og drenge i samme klasse.

De to søstre var meget forskellige; Livsglade Harriet blev uddannet skuespillerinde på Det Kongelige Teater, og den mere tilbageholdende og kantede Inge valgte den naturvidenskabelige vej.

Læste matematik

Hun læste matematik ved Københavns Universitet og tog i 1910-11 på studieophold i Cambridge, samtidig med Niels Bohr i øvrigt. Desværre måtte Inge afbryde sit ophold, da hun blev syg af overanstrengelse og mangel på søvn. Tilbage i Danmark tog hun sin kandidatgrad i matematik og fik senere ansættelse på Gradmålingen (senere Geodætisk Institut) som Niels Erik Nørlunds assistent.

Inge Lehmann udnævnes statsgeodæt, men fungerer mest som sekretær for Nørlund, de seismologiske studier og forskningen må hun bruge fritid og ferier på.

I 1936 skriver hun efter års forskning den videnskabelige artikel, hvor hun præsenterer sin skelsættende teori, om at jorden har en fast indre kerne. Artiklen skaber stor debat i videnskabskredse i verden, men Nørlund end ikke kommentere den.

Den egentlige anerkendelse kommer først, da hun i 1950´erne inviteres til USA for at forske, også fordi hendes forskning kommer til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Hun lader sig pensionere som 65-årig og rejser herefter rundt på forskningsophold på forskellige universiteter i verden. Hun udnævnes æresdoktor ved Columbia University i 1964, men først fire år senere, da hun er fyldt 80 år, bliver hun æresdoktor ved Københavns Universitet.

Skarp i hovedet til det sidste

Inge Lehmann forbliver skarp i hovedet og udgiver sin sidste videnskabelige artikel som 99-årig. Hun dør i 1993 som 104-årig.

Lotte Kaa Andersen, der tidligere har udgivet den populære trilogi om livet i Hellerup, der startede med romanen ”Hambros allé 7 9 13” fra 2015, har skrevet en fremragende biografisk roman om en usædvanlig kvinde.

Forfatteren har talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog, som ingen kendte til, men hun har selvfølgelig også digtet. Hun har skabt en romanfigur ud af en historisk person, og det har hun gjort troværdigt og meget overbevisende. Historien om Inge Lehmann er både en roman om en helt særlig kvinde med helt særlige evner, men det er også en historie, om i det hele taget at være kvinde i begyndelsen af det 20. århundrede og ville skabe sig sin egen karriere. At være nødt til at vælge mand og børn fra for at blive ved med at forske, hvor mange af hendes mandlige kollegaer jo sagtens kunne have begge dele.

I 2019 opførte Folketeatret forestillingen ”Jordens indre” med Iben Hjejle som Inge Lehmann. Den forestilling er jeg så ked af, jeg ikke fik set, og jeg ville ønske, Folketeatret ville overveje at genopsætte den nu efter udgivelsen af Lotte Kaa Andersens fine roman.