Uønsket intimitet

Leonora Christina Skov: ”Hvis vi ikke taler om det”

Hvis dette er ”den svære toer” efter Leonora Christina Skovs store gennembrud med den selvbiografiske roman ”Den, der lever stille” i 2018 (som egentlig var forfatterens sjette roman), så har hun klaret det formidabelt.

”Hvis vi ikke taler om det” er ikke en fortsættelse i gængs forstand, selv om den også handler om tiden efter udgivelsen af ”Den, der lever stille”. Det er nærmere en slags ”søsterfortælling” eller som Leonora Christina Skov selv skriver i romanen:

 ”Det samme liv, nu med min tilblivelse som forfatter som prisme”.

Romanen tager os både med tilbage til Helsinge og barndomshjemmet, eller måske især til de to skoler, Christina gik på og til den mobning, hun oplevede som barn.

Den tager os med tilbage til de første år som først psykologi- og dernæst litteraturstuderende i København, og til da hun springer ud - både som lesbisk og som sig selv.

Men især tager den med os tilbage til årene, hvor Leonora Christina Skov var i 20´erne og 30´erne indtil gennembruddet kom, da hun var over 40 år.

Årene, hvor hun forfulgte sin drøm om at leve som forfatter, selvom drømmem var hård og ensom at forfølge, og selv om den bød på en hændelse, som var voldsomt grænseoverskridende for den på det tidspunkt 21-årige unge kvinde.

Hun blev udsat for det, hun i romanen kalder ”uønsket intimitet” fra en meget ældre forlæggers side, da hun redigerede den feministiske antologi ”De røde sko”, der udkom i 2002.

Dengang var det meget svært for Leonora højt og tydeligt at sige nej. Hun var i gang med at redigere de 30 bidrag, hun havde ingen penge eller andre steder at få udgivet bogen…

Alligevel kan forlæggeren ikke have været i tvivl om, at hans opførsel var krænkende. Leonora har skammet sig så meget over oplevelsen, at hun først for ganske nyligt har fortalt det til sin hustru. Hvis ikke vi taler om det, er det der næsten ikke. Bortset fra, at det er det altid hos den, det er gået ud over.

I romanen skriver forfatteren også om alle de år, hvor hun deltog som debattør i medierne om feminisme, kønsroller, homoseksualitet, at leve et liv uden børn osv. Om hvor hårdt det er at deltage i den offentlige debat, hvor mange grimme og hadefulde breve og mails man modtager, og om hvorfor hun ikke deltager længere.

I øvrigt kan nævnes - som beskrevet i romanen - at filmrettighederne til ”Den der lever stille” er solgt til Regner Grasten Film, og at Leonora Christina Skov sideløbende skriveriet har indledt et samarbejde med komponisten Kristina Holgersen, der har resulteret i albummet ”Kapow Goodbye (tak & undskyld) med tekster og stemninger fra begge erindringsbøger.

”Hvis vi ikke taler om det” er en uhyre velskrevet roman med et sprog, man kan mærke forfatteren har arbejdet meget med. Når jeg læser romanen, har jeg det som om, forfatteren kunne skrive, om hvad som helst, og jeg ville læse det, simpelthen fordi det er så stor en nydelse at læse det, hun skriver.

Samtidig er fortællingen om kvinden, der efter mange års forfatterskab, får succes, sælger mange bøger, holder utallige foredrag, modtager De Gyldne Laurbær også en god historie.

 Selvom det ikke kun er en historie om det problemfri liv på solsiden.