Det brede og det dybe

Fagbog - Lars Ole Bonde: “Bent Lorentzen”

I tre døgn op til årsskiftet 1999/2000 sad denne anmelder som producer sammen med en tekniker i Radiohuset i København og sled med mixning af et særegent musikværk.

Forinden havde vi været rundt til 16 af hovedstadens klokketårne, mest kirker, for at optage materialet til den 25 minutter lange komposition. Nytårsdag blev værket så uropført - klokkerne bimlede rundt om i København og i DR's P2Musik.

Ophavsmanden til "Te Deum", som megaværket hed, var Bent Lorentzen, én af vor tids førende danske komponister, bl.a. kendt for spektakulære værker som f.eks. ét for udrykningsbiler - og for sin heftige trang til at kommunikere og ikke blot komponere.

Lorentzen blev født på Djursland i 1935 og døde i Gentofte i 2018. Fra tidlig barndom ("Jeg skrev noder før jeg kunne læse dem" som han sagde) og til otte år før sin død formeligt væltede det ud ad ham med musik.

Men han underviste også og var en flittig meningsdanner og organisator - altså et energisk og engageret menneske. Han kunne det hele og gjorde det, det meste af tiden ud fra en position som "fri komponist".

Som komponist var han utroligt bred, men også dyb i sin skaben. Alt fra hans hånd og hoved var gennemtænkt og velkomponeret, men samtidigt fornyende og båret af en fordomsfuld friskhed, samtidigt med at han var et kompetent, kritisk kulturmenneske.

Som sådan samlede han inspiration fra stort set alt omkring sig. Det kunne være hverdagens lyde, litteratur, begivenheder ude i verden, og hvad der ellers nåede hans meget åbne sind.

Musikalsk kunne det være gamle mestres værker, elektronmusik og andre internationale strømninger og ikke mindst musikdramatik. Alt sammen resulterede det i en bred palette af værker, omkring 160 i alt, hvoraf en stor del var store og spektakulære.

Et af hans særlige interesseområder var opera eller snarere, hvad man kan kalde "musikbaseret scenekunst", for værkerne var meget forskellige både i indhold og udformning. Lorentzen er utvivlsomt landets flittigste komponist i så henseende. Også musik med og til børn stod hans hjerte nært, og han havde en veludviklet pædagogisk åre, når han skabte musik med bred appel uden at gå på kompromis med sine holdninger eller den håndværksmæssige kvalitet.

Nå ja, og så opfandt og organiserede Lorentzen en musikfestival med et helt unikt koncept. Ebeltoft Festival's hovedidé var at blande samtidens musik med fortidens, og den havde en vis succes i årene 1989-1993, men måtte bukke under for økonomiske udfordringer.

Bent Lorentzens sidste år var præget af sygdom og det sidste værk fra hans hånd er dateret 2009.

Bogen om Lorentzen er skrevet af Lars Ole Bonde, professor emeritus ved Aalborg Universitet og Norges Musikhøjskole. Han var mangeårig ven til komponisten, men også højt kvalificeret fagmand på samtidsmusik, og han har skrevet en yderst læseværdig og interessant bog.

Som de øvrige bøger i serien "Danske komponister" er værkbeskrivelser højere vægtet, end mere eller mindre relevant biografisk stof.

Hvad der derfor giver biografien kvalitet er, at Bondes oplevelser af Lorentsens musik virker begejstrede og autentiske og uden alt for mange fagtekniske detaljer, ligesom modtagelsen af musikken hos publikum og anmeldere vægtes.

Begge dele ville Lorentzen helt sikkert bifalde. Bonde beskriver fint balancen mellem komponist og menneske, som naturligvis ikke kan adskilles - især ikke i Lorentzens tilfælde.

Kort sagt: en meget relevant og indfølt bog om en helt unik dansk komponist.

Foto fra bogen: Fra en opførelse på Ebeltoft Festival. Foto: Flemming Højer.