Mæææh!

Kristian Ditlev Jensen: "Hyrde - essays"

Undertegnede var for en del år tilbage på Anholt i et ganske lystigt selskab. Jeg må straks sige, at det var mange år før, at Kristian Ditlev Jensen blev præst på øen.

Lystigheden til trods var vi til gudstjeneste i kirken på Anholt, hvor salmen “Oh du Guds lam” blev sunget.
Da gudstjenesten nærmede sig sin afslutning, bemærkede vi, at præsten med to oprette fingre sendte et signal til kordegnen:“To kolde fra kassen”, tolkede vi det straks. Det har sikkert intet på sig, men hvad hjertet er fuldt af…

Never mind. Da forfatteren Kristian Ditlev Jensen var tre år gammel, blev han for første gang i Odsherred præsenteret for fænomenet “får”.

Det satte sig i ham, og da han for nogle år siden blev præst med halv løn på Anholt, fik han den geniale idé at supplere indkomsten med afkastet fra et fårehold. Hvorfor dog ikke? 

Som en glad amatør på feltet fik han brug for rigtig meget hjælp fra højre og venstre, for selv om får virker ualmindelig skikkelige, er der massive problemer og udgifter at forholde sig til, når man begiver sig ud i at holde dem i større mængder. 

Men han gennemførte projektet, og da det blev for bøvlet at være præst på Anholt, når man også hyppigt skulle holde foredrag i København, og han derfor søgte til præsteembedet i Kværndrup sogn på Fyn, fulgte fårene med. 

Nu har Kristian Ditlev Jensen f. 1971, journalist, forfatter, præst og podcastvært, i ”Hyrde” skrevet 11 essays relateret til sin nye stillingsbetegnelse som fårehyrde. 

Et brag af en debut fik han i 2001 med ”Det bliver sagt” om de overgreb, han blev udsat for som barn, og siden har han markeret sig med vægtig journalistik og så forskellige udgivelser som ”Sukkerchok” og ”Bar”, hvor han har taget livtag med diabetes og drukkenskab. 

I ”Hyrde” øser han gavmildt af sine erfaringer med opdræt af de lodne skabninger.

Teksten er båret af stor respekt for dyrene og med mange praktiske anvisninger, som gør, at mange nok lige ville betænke sig en ekstra gang, før man bestiller et par får hos nærmeste forhandler.

Præsteskabet bjæffer naturligvis med i teksten, så kirke og kristendom får lov at give deres besyv med, og altertavlen i Gent med det styrtblødende lam bliver også banket på plads.

Mundvand kan man også få under læsningen, men så er der håb ved henvendelse til præstens firma ”Agnus Dei”.

 En uventet udgivelse, hvad der egentlig passer meget godt på Kristian Ditlev Jensen. Man ved aldrig, hvad der kan komme fra den kant – men man kan glæde sig.

 Foto: Simone Lilmoes