En klassiker fra Knud Romer

Roman - Knud Romer: ”Pigen i violinen”

Knud Romer f. 1960 er her og der og alle vegne. Han har i årtier været en sprælsk og fuldstændig uregerlig stemme i den kulturelle debat, altid med markante synspunkter leveret med et velsmurt snakketøj.

Man kender ham fra romanerne ”Den som blinker er bange for døden” og ”Kort over døden”, men nu overrasker han alligevel totalt med en krystalklar og sublim roman om en pige, der som fem-årig får en violin stukket i hånden.

Karrieren som violinist bliver for hende en manisk og sygelig proces. Hun plages af undervisere og repetitører, som driver hende tæt til et umusikalsk vanvid, men violinen og metronomen holder hende på et aparte spor, der spærrer for udsynet til den virkelige verden.

Hun havner under vingerne på den utilregnelige, musikalske indpisker Arenkow. De benhårde undervisningstimer er ved at tage pippet fra hende.

På vej mod den store solistkarriere lander hun hos den georgiske pianist Mzia, hvis totalt uregerlige familie og bekendtskabskreds er ved at tage pippet fra hende.

Tonerne kræver hende totalt, og hun prøver at lukke alt andet ude, mens fristelserne i Wien rækker sine lange fingre ud efter hende.

I sin videre jagt på et logi, hvor hun uforstyrret kan øve violinspil i timevis, havner hun hos den forrykte Iris Brendel og faktotummet frau Kuttelwasser.

Den maniske Iris’ ægtemage, Alfred Bendel, har for længst har skippet hende, hvilket bare ikke rigtig er trængt ind hos værtinden. Brendelfamiliens historie udvikles sideløbende i romanen, og det er ikke kedeligt.

Et nyt kapitel åbner sig, da endnu en repetitør, Kulakowska, for en stund fører violinisten til polske Katowice. Med ganske få virkemidler får Romer et historisk perspektiv rullet ud. Det er suverænt gjort.

Den violinspillende kvinde, som kæmper mellem had og kærlighed til instrumentet, mærker samtidig, at der også er et underliv, som vil spille med.

Knud Romer leverer en roman, hvor han totalt behersker teksten. En stor nydelse, måske er en klassiker født?