Romerske noveller

Knud Romer: "Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift"

Forfatteren Knud Romer, f. 1960, lægger ikke skjul på, at han er ved at miste synet. ”Den grønne stær har bygget rede / i det, som var mit blik engang…” trompeterer han i et lille vers, der lægger op til de 16 noveller i ”Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift”.

Det ene øje er stået af, og snart følger det næste. Hvad han til gengæld ikke har mistet, er evnen til at skabe fabulerende og sanselig litteratur, som kaster læseren ud i en fænomenal billedskabelse.

Titelnovellen med den forførende marmeladeopskrift har på ganske få sider så mange lag i sig, at det svimler, og Romer gentager manøvren med sikker forpote i samtlige tekster.

Sproget ved vi, at han fuldstændig styr på, som det blev demonstreret med et brag, da ”Den som blinker er bange for døden”, udkom, og senere med ”Kort over Paradis” samt ikke mindst nyklassikeren ”Pigen i violinen”, der også har en reference i novellen ”Opium” i nærværende udgivelse.

"Århundredmiddagen" med lufttørret rensdyrhjerte fra Finmarken, ældgamle molboøsters, ansjoser fra Galicien og kvædekonfekt fra Persien, som kunsthistorikeren Colin Albot serverede for maleren Leonora Carrington, har man tidligere kunnet læse i Politiken-

Men det gør ikke novellen mindre forbløffende, og fortællingens udspring i Brødrene Petersens kloster er kostelig.

I ”Guldtanden” får vi et portræt af et ægtepar, der synker dybt ned i en sovs af demens for atter at blive trukket op til en festlig finale. Og hvem gad ikke være med på nattoget til Mashhad når Firuzeh tager på lystig pilgrimsfærd?

Knud Romer fører os vidt omkring fra Nykøbing Falster til Serbien og Iran samt til den afdøde luksusskøge Pamela Harrimans lækre lejlighed med udsigt over Seinen.

Glæd dig, kære læser, til at opleve Tosse-Johanne og bibliotekaren fra Armenien i deres univers. 

Klassisk er også novellen, der starter med et stjerneskud på Sankt Annæ Restaurant og hurtigt ender med tusind og en nats eventyr, hvor den frække og fregnede Nancy Leishman leger tagfat med eunukkerne, inden hun i 1911 fortryller det kejserlige hof i Berlin.

Det går over stok og sten, inden man atter ender på Sankt Annæ Plads.

Det er en sand fornøjelse at læse disse skarpt skårne, underholdende og tankevækkende noveller, som man straks får lyst til at repetere.

Forfatterfoto: Thomas Howalt Andersen / Lindhardt & Ringhof