Formidabel samtidsskildring

Klas Östergren: ”Renegater”

Omfattende, imponerende, kompleks og krævende afslutning på et romansuite, der tog sin begyndelse for mere end 40 år siden.

I første del af romantrilogien ”Gentlemen” fra 1980 mødte vi for første gang de gådefulde brødre Henry og Leo Morgan. Fortælleren Klas Östergren blev nemlig i sommeren 1978 tilbudt et værelse i den gamle Stockholm-lejlighed, brødrene havde arvet fra deres farfar. Romanen endte med, at Klas blev slået ned, Leo bortført og Henry forsvandt.

I ”Gangsters” fra 2005 var det fortælleren selv, Klas Östergren, der var i centrum. Han var blevet midaldrende, havde fået kone og børn og besluttede sig for at skrive en roman om romanen ”Gentlemen”, og hvad der egentlig skete i 1978/1979, da Henry Morgan forsvandt.

”Renegater” er tredje og efter bagsideteksten at dømme sidste del af storværket.

Klas Östergren genser efter 40 år Henry Morgan på sin gård i Skåne. Det er en lun forårseftermiddag i 2018, og Klas står ved leddet og spejder ud over landskabet. I det fjerne får han øje på en skikkelse, der virker bekendt.

Det er Henry Morgan, der er på pilgrimsvandring gennem Europa. Han er gået fra Wien, gennem Tjekkiet og Polen på vej til Lapland for at se den søn, han aldrig har mødt. Men inden den videre færd slår han sig ned hos Klas, for som han siger; ”Du har problemer igen. Du skal have hjælp.”

Så er ”Renegater” i gang, og det er nærmest tre romaner i én.

Fortællingen om mødet mellem Klas og Henry og om, hvor Henry har været i de forløbne år.

Historien om svensk våbenindustri, korruption og bestikkelse 20 år tidligere (den såkaldte JAS-sag fra 1999) og sidst, men absolut ikke mindst historien – rapporten om skandalen i Det Svenske Akademi, som Klas Östergren var en del af indtil 2018.

Rapporten er Östergrens version af, hvad der skete i Akademiet i 2017, da den såkaldte ”Kulturprofil” i Sverige, Jean-Claude Arnault som følge af MeToo-bevægelsen blev afsløret i en lang række seksuelle krænkelser af kvinder i det stockholmske kulturmiljø.

I afsnittet gengives også den tale, Klas Östergren holdt, da han forlod Akademiet i 2018.

Når man indtræder i Det Svenske Akademi aflægger man et tavshedsløfte, der anses for bindende resten af livet. Dette tavshedsløfte brydes i romanafsnittet ”Rapport”. 

Det er svært at yde dette enorme værk retfærdighed.

Det kræver sin læser, og det kræver også, tror jeg, at man måske læser hele værket – alle tre bind mere end en gang.

Det har jeg desværre ikke kunnet nå, men det vil jeg helt sikkert gøre engang i en lang ferie:

Læse de mange, mange tætskrevne sider (mere end 1600 i alt) i et stræk, hvor man har tid til at gå tilbage - igen og igen - for der trækkes så mange tråde frem og tilbage i tiden.

Både i romanpersonernes liv og i svensk historie. Det er imponerende! Og det må blive et hovedværk i svensk litteraturhistorie.

Foto: Charlie Drevstam