Buxtehude - danskeren

FAGBOG -Karl Aage Rasmussen: ”Diderik Buxtehude”         

Diderik Buxtehude (1637-1707) må betegnes som en af de mest berømte og mest ukendte danske komponister i den forstand, at man ikke ved ret meget om hans liv. Selvom hans musik og berømmelse nærmer sig Bachs, som i øvrigt var en stor beundrer af Buxtehude.

Det kan man læse om i en ny biografi om barokorganisten - og komponisten, skrevet af komponist og professor emeritus Karl Aage Rasmussen. Det er ikke den første biografi om Buxtehude, men de foregående har været ret sporadiske. Simpelthen fordi der findes så lidt dokumentation om hans liv bortset fra de flere hundrede værker, han skrev - som naturligvis er de vigtigste af komponistens efterladenskaber. Og så er denne dansk.

"Diderik Buxtehude, danskeren" er overskriften på Rasmussens forord til biografien og der kunne måske tilføjes et spørgsmålstegn. For Buxtehude var født i 1637, måske i Tyskland, opvoksede i Helsingør, og virkede mest i Helsingborg og Lübeck, hvor han døde i 1707 efter 40 års tjeneste i Mariakirken.

På den tid var dele af Sverige og Nordtyskland danske, så han var vel dansk, men han levede også i en tid, hvor den kulturelle udveksling mellem Tyskland, Sverige og Danmark var betydelig, påpeger forfatteren.

Buxtehudes sparsomme cv kundgør, at han virkede som organist i tre markante kirker, alle opkaldt efter Jomfru Maria - i Helsingør, Helsingborg og Lübeck. Dengang mere eller mindre en del af det danske rige.

I dag som bekendt danske, svenske og tyske, men stadig betydningsfulde markører for barokken, hvor kirkemusikken fyldte en stor del.

Rasmussens biografi følger det glimrende koncept for den serie biografier om kendte og ukendte danske komponister, som Forlaget Multivers fortjenstfuldt har sat sig for t at udgive.

Formatet er ca. 130 sider, vægten lægges på selve musikken, det biografiske relaterer sig hertil og endelig bestræber man sig på dokumentation ved hjælp af værkfortegnelser, kilder og andre oversigter.

Karl Aage Rasmussens biografi bæres af en begejstring for Buxtehude. Herunder dennes betydning for samtiden, som stod i skyggen af den en smule senere Bach, der dog opsøgte Buxtehude i sin beundring for ham.

Der er lange, detaljerede sidehistorier om 30 årskrigen, Hansestæderne og organistlønninger i datiden, som umiddelbart føles irrelevante, men alligevel ender med at placere Buxtehude i samtiden og ikke mindst begrunde hans betydning for eftertiden.

En velskrevet og tiltrængt biografi om komponisten, der var dansker i sin tid - med stærke bånd til det tyske; og dermed blev et forbillede for den store Bach - tyskeren.