Yellow submarine

Jón Kalman Stefánsson: “Den gule ubåd”

 ”Det her er livet!”, siger de døde, når de en lun sommerdag sætter sig på kirkegårdsdiget i den islandske bygd Strandir og nyder det gode vejr.

Blot én af utallige burleske situationer i Jon Kalman Stefánssons nye roman ”Den gule ubåd” 

Det starter rimeligt vildt i Mesopotamien, en park i London, Keflavik, Reykjavik og andre lokaliteter befolket med Gud, Jesus, Djævelen, Paul McCartney samt et mylder af islandske bipersoner, der har deres egen finurlige historie.. S

Men ellers er der tale om en øm udviklingshistorie om en rødhåret dreng, der mister sin mor og i stedet får en kortvarig stedmor. Samt en far, der er murer, og som kun nødigt åbner munden, medmindre der skal hældes vodka indenbords. 

Gud dukker hyppigt op på bagsædet af den Trabant, som faren drøner rundt i, og Vorherre er yderst aktiv, når der skal tømmes flasker og synges sømandsviser. 

Drengen gnaver sig gennem Det Gamle Testamente, og kommer nogle somre på græs hos stedmoderens ekstremt kortfattede familie.

Her renser han garnene for havtasker og samler æg fra havternerne, men dur faktisk slet ikke til at være på landet og slutter i stedet venskab med de mange døde på den nærliggende kirkegård. 

Stefánsson holder fast i tømmerne, som han har gjort det i stribevis af romaner om islandske småkårsfolk.

Man følger i spænding den rødhårede hvalps temmelig brogede karriere, sideløbende med beretningen om universitetslæreren Ørlyng, der leverer en litteraturanmeldelse, som får katastrofale konsekvenser.

Hvorefter han slår sig ned som anarkistisk taxachauffør, til sidst uden kørekort og autorisation, men dog med taxameteret slået til, så han kan se, hvor meget der er tilbage af livet.

Under det hele bobler musikken.

Johnny Cash, Rod Stewart, The Rolling Stones, Simon & Garfunkel samt Ringo Starr syder under den røde hårpragt.

Når tankerne da ikke lige samles om den underskønne Gunhild, som overhovedet ikke vil vide af ham, og da slet ikke, da han klipper hendes fletning af.

Men det går endda: ”For det der styrer livet findes inde i os”.

Endnu en pragtfuld roman af den flittige Stefánsson, der lige nu skriver på en historisk roman, som man kan glæde sig til i 2025.