At forlige sig med sin opvækst

Jesper Stein: "Rampen".

”Jeg skal skrive om mit liv med mine forældre. Det er det, jeg kan nu… Jeg er holdt op med at drikke. Jeg er blevet skilt. Min mor er død. Der er derfor, jeg er bange.”

Jesper Stein, der har siden 2012 har skrevet seks prisbelønnede kriminalromaner om den alkoholiserede vicepolitikommissær Axel Steen, har skrevet en fremragende selvbiografisk roman om sin egen opvækst og om sine forældre.

Jespers far, litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab Jespers mor, sygeplejerske Jytte Funder Lauritzen.

På det tidspunkt er Jesper 17 år og skal til at begynde i 3.g. Jespers storebror, Peter er flyttet hjemmefra. Jespers far flytter i en lejlighed alene, men han er kæreste med en tidligere elev på 20 år.

En skilsmisse er jo ikke ualmindeligt, mange familier klarer det uden alvorlige mén. Men i Jespers familie er skilsmissen ødelæggende og påvirker alle familiemedlemmer i mange årtier, og Jesper kommer i den grad i klemme mellem sine forældre.

Jespers far er fraværende. Og ingen ud over Jespers venner og kærester opdager, hvor ekstremt dårligt, Jespers mor tager skilsmissen. Hun er så fyldt af bitterhed, forurettelse og sorg, at hun starter et alkoholmisbrug, der varer resten af hendes liv, også selvom hun senere møder en ny mand og får det bedre.

Jespers far derimod lever i første omgang videre i bedste velgående. Hans lille lejlighed er åben for de to sønner, og over for dem er han, som han altid har været.

De møder den unge kæreste, som er yngre end Jespers storebror, og det går ok. Med tiden er det dog som om fortiden også indhenter faren. For er det egentlig en mand, den unge kvinde har søgt, eller er det en far. Alkohol kommer også til at udgøre en stor del af Jespers fars og hans kærestes liv.

Jespers forældre er begge veluddannede, de har jobs, de kan lide, og de er glade for deres hjem, deres børn, hinanden. Hvorfor går det så galt?

En undersøgelse af dette danner baggrund for romanen. Det og så det faktum, at forfatteren selv har gjort sine egne erfaringer med skilsmisse og alkohol.

Jesper Stein er uddannet journalist, og det skinner igennem, han er nemlig gået systematisk til værks i sin research af begge forældre fra fødsel til død.

Han har talt med deres gamle venner og kollegaer, sin mors søstre, sin bror, sin brors og sin egen ekskone og sine egne venner fra 1980´erne. Han har indsamlet breve og fotos, læst dagbøger og søgt aktindsigt i fødselsjournaler og personalemapper.

Forfatteren har med romanen forsøgt at forlige sig med sine forældre og den opvækst, han har haft. Det er barsk læsning, men det er også god læsning, fordi han er modig og tør undersøge og skrive om det, der har gjort allermest ondt.

Kriminalromaner er ikke mit første valg, når jeg skal vælge en ny roman at læse, men jeg har med største fornøjelse slugt samtlige Axel Steen-romaner, fordi jeg synes, Jesper Stein skriver godt, og fordi jeg godt kan lide hovedperson Axel Steen.

Den blanding af råhed og skrøbelighed, figuren Axel Steen repræsenter, den har jeg-fortællerens stemme i ”Rampen” også, og så er bogen om muligt endnu bedre skrevet.

Derfor får bogen min varmeste anbefaling.