Helvede lægger til på Møn

Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen: ”Skibet fra helvede. Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn”

Anden Verdenskrig optager selv 76 år efter dens afslutning stadig sindene. Tv-stationer genudsender og producerer stadig en strøm af scener fra den mest barbariske krig i menneskehedens historie.

Og efter at historikerne sådan nogenlunde har fået de store linjer på plads, kan forlag over hele verden stadig finde hjørner og enklaver, der kan og skal belyses.

Alle involverede nationer har både gode og mindre gode sider, der skal frem i lyset. For Danmarks vedkommende er der stadig emner, som kan graves frem.

I de sidste par år er det især vores mildest talt grove behandling af tyske flygtninge, der blev fordrevet fra især polske og russiske områder, der har været genstand for historikernes interesse.

Et modstykke til den kritiske afdækning af landets umenneskelige behandling af mennesker i dyb nød er Jesper Clemmensens og Torben Albrektsens reportage.

Om pramme med 345 mennesker af mange forskellige nationaliteter især fra kz-lejren Stutthof, der 5. maj 1945 lagde til kaj i det lille fiskerleje Klintholm på Møn.

Reportagen koncentrerer sig især om de enkelte polske fangers skæbner. Det er deres beretninger, der gennem tilbageblik på tiden forud for ankomsten til Danmark og gennem resumeer af deres liv efter 1945, som sammen med den lokale befolknings store uegennyttige indsats er hovedsagen i bogen.

Den lokale befolkning vågner efter befrielsesfestlighederne 4. maj til ankomsten af en kulpram, der medbringer umenneskelige lidelser i form af eftervirkningerne af tortur,  sult og dødelige sygdomme.

Straks går en gruppe af lokale borgere i gang med at redde de mange mennesker op af prammen under ledelse af lokale læger, sygeplejersker, en lokal godsejer og Røde Kors.

Samtidig bidrager andre i den lokale befolkning med tøj og fødevarer. Et af de dramatiske højdepunkter i reportagen er tyveriet af nødvendigt medicinsk udstyr, som nærliggende lokale sygehuse ikke frivilligt vil give fra sig.

Hjælperne udsætter sig selv for farer under redningsaktionen. De nødstedte lider af sult, utøj, tuberkulose, tyfus og plettyfus, og de er yderligere  svækket af den barske overfart, hvor de nede i båden har måttet forrette deres nødtørft, hvor de nu sad.

Fremstillingen er fyldt med beskrivelser af den ufattelige ondskab, der påførte Stutthof-fangerne store, store lidelser og traumer. Her er et enkelt eksempel på en absurd hændelse – og det er langt fra den værste.

En af fangerne i Klintholm Havn fortalte senere om henrettelsen af to polakker fra galgerne, der var sat op midt i lejren: ”Den ene hang godt, mens rebet knækkede hos den anden. Han blev hængt tre gange, og hver gang klatrede han selv alene tilbage i galgen. Da rebet knækkede for fjerde gang, blev han ført mod krematoriet, men besvimede undervejs. En revolverkugle sluttede hans pine”.

Mellem de enkelte biografier skitseres den store historie, som forudsætning for forståelsen af de individuelle skæbner. Det er især den hårde medfart, Polen får som offer for tysk og sovjetisk enighed om, at landet skal deles mellem de to diktaturer.

Dertil kommer skildringer af det kaos, der opstår de sidste dage af krigen, hvor russere, englændere og tyskere blindt bomber de mange skibe, der transporterer fanger og flygtninge langs den tyske Østersøkyst.

En reportage som ”Skibet fra helvede” afdækker på den ene side nogle vigtige episoder i det samlede krigsbillede, og fremstiller anskueligt og konkret, hvordan menneskers empati og humanitet i en presset situation kan træde i karakter.

På den anden side synes denne anmelder, at der er lidt rigeligt med gentagelser, og at nogle af de generelle skildringer af krigshandlinger får for meget karakter af fyld.

Bogens styrke anskueliggørelsen af den grænseløse ondskab, som får nogle mennesker til at påføre andre mennesker ubærlige lidelser.