Hvad der skete ombord på Jutlandia

Jesper Bugge Kold og Mich Vraa: ”Pigen fra det store hvide skib”.

De fleste danskere har hørt om hospitalsskibet Jutlandia, om ikke andet så gennem Kim Larsens sang af samme navn.

De fleste er sikkert også klar over, at der er tale om et dansk hospitalsskib, der blev indsat i Korea-krigen for at tage sig af sårede FN-soldater.

Men hvordan indsatsen sådan helt konkret foregik, er det nok de færreste, der har en klar forestilling om.

Det kan man imidlertid få ved at læse ”Pigen fra det store hvide skib”, en historisk roman, som de to forfattere Jesper Bugge Kold og Mich Vraa har skrevet sammen.

Handlingen forløber i to spor. I det ene følger vi den unge danske sygeplejerske Molly Dahl om bord på Jutlandia hele vejen fra København til den koreanske havneby Pusan.

I det andet spor følger vi den 11-årige nordkoreanske pige Yan, hvis hjem og forældre bliver udslettet af amerikanske bomber. Hun flygter mod syd med Pusan som mål.

Her ender hun på gaden og er tæt på at dø, da Molly finder hende og får hende bragt til behandling på Jutlandia – som den første af efterhånden mange civile patienter.

Undervejs til Pusan udsættes Yun for alle krigens rædsler, herunder et voldtægtsforsøg.

Mollys rejse forløber mere fredeligt, men også hun er på flugt fra et traume: på befrielsesdagen i 1945 blev hun mishandlet og voldtaget, fordi hun havde været forelsket i en tysk soldat. Tilmed blev hun også fordømt af sin far.

Hidtil har Molly bevaret dette som en hemmelighed, men ombord på Jutlandia går der hul på bylden, og alt ender godt for både Molly og Yun.

Så vidt handlingen. Det egentligt spændende ved romanen er, at vi undervejs får serveret historien om Jutlandias togt, og hvori det danske FN-bidrag konkret bestod.

Forfatterne har taget sig ”enkelte friheder i forhold til de historiske realiteter”, men i øvrigt ”forsøgt at skildre den historiske ramme så korrekt som muligt”.

Til det formål har de trukket på et større hold af læger, søfolk og historikere, så vi får god besked om ”akut aortaruptur”, ”skanseklædning” og ikke så få andre fagudtryk.

Ind i mellem tenderer det små forelæsninger, som f. eks. da Molly beslutter at læse en masse avisklip for at sætte sig lidt mere ind i Korea-krigen.

Vi får et udmærket referat af hendes nye viden, men eftersom det foregår på side 264-265, virker det noget malplaceret. Nået så langt må læseren formodes at vide, hvad krigen i grunden handlede om.

Bortset herfra er romanen uhyre velskrevet. Vekslingen i korte kapitler mellem Mollys og Yuns færd frem mod det fælles mål fungerer fint som historiens motor, man skal bare lige have det næste kapital med - og det næste og... 

En fængslende historie, som man oven i købet bliver klogere af. Mere kan man ikke forlange af en historisk roman.