Holgers 40 år i dansk politik

Holger K. Nielsen: ”Det var det værd”.

Min yndlingslæsning er så ubetinget de politiske biografier fra politikere, der har været med til at præge den politiske scene nationalt og internationalt. Reolen er stopfyldt med den slags.

Glædede mig derfor selvfølgelig også til at gå ombord i Holger K Nielsens bog “Det var det hele værd”. Bogen er en opfølgning af “I venstre side”, som udkom i 2005. Der er gentagelser i den nye bog, men også masser af nye refleksioner.

Holger K har om nogen været med på SF rejsen siden dannelsen i 1959, hvor Aksel Larsen stiftede partiet primært på baggrund af kritikken af Sovjet og kommunismen.

Holger K har været aktiv i dansk politik i 4 årtier heraf hele 34 år som MF-er.

Jeg må indledningsvis sige, at bogen tager læserne særdeles godt og fordybende med ind i maskinrummet omkring flere centrale politikområder, hvor SF har haft indflydelse og betydning i.f.t. udviklingen af indenrigs- og udenrigspolitikken. Der er masser af interessante skildringer af sejre og nederlag.

Idealisme og magt

Bogen kredser i høj grad om det særlige og centrale forhold, der har gjort sig gældende for SF gennem alle årene: Forholdet mellem idealisme og magt.

SF er positioneret mellem S på den ene side og Enhedslisten på den anden side, og de politiske strategiovervejelser, der altid er forbundet med netop det forhold.

Hvor tæt skal man binde sig op på S? Hvor langt kan man gå? Er det det ikke bedre, og giver det ikke mere indflydelse udenfor en regering! Hvordan kan man se forskel på S og SF?

Hvordan undgår man, at Ø kører friløb? Etc.etc.

I øjeblikket kan vi i dansk politik iagttage, hvor svært det kan være, når et parti bliver mast, som vi ser det med DF. Partiet har Socialdemokratiet til venstre, som lystigt spiser løs af DF vælgere, der ikke er helt hardlinere på udlændingepolitikken, og en Pernille Vermund og Nye Borgerlige fra højrekanten, der også skruppelløst samler de hårdkogte strammere op på udlængeområdet.

Hvor det ender må guderne vide!

EU og SF´s indflydelse

En stor del af bogen handler om EU politikken, hvor SF i løbet af 1980erne langsomt ændrede tilgang til EU. SF opgav tanken om udmeldelse, og det handlede nu i stedet om at få indflydelse i det samarbejde, Danmark i 1972 meldte sig ind i.

I 1991 blev Maastrichttraktaten præsenteret. En traktat der skulle skabe en europæisk union. SF sagde nej til traktaten, og kæmpede for et nej ved afstemningen. Meget overraskende blev det et nej ved folkeafstemningen i 1992, og magteliten var i chok.

Noget måtte gøres, og her fik Holger K en absolut nøglerolle i udarbejdelsen af det nationale kompromis.

Bogen skildrer ud i detaljen, nuanceret og med dybde, hvilke svære dilemmaer som SF nu befandt sig i med modstandere og tilhængere af EU-konstruktionen. For Holger K gik fra på rekordtid til at være en helt efter folkeafstemningen i 1992, til at være en af hovedskurkene efter ja´et ved Maastrichtafstemningen.

Så meget, at han blev spyttet på, og ved 1.maj arrangement i Fællesparken sågar måtte opleve at få kastet æbler, æg og sten efter sig på talerstolen.

SF i regering, 2011-14.

Et andet nedslag omkring SFs dilemmaer i krydsfeltet mellem idealisme og magt, som fylder meget i bogen, handler om regeringsdeltagelsen fra 2011-14, hvor S, SF og R sad i regering sammen for første gang nogensinde.

En særdeles spændende periode, hvor jeg også selv sad i byrådet for SF i Aalborg.

Holger K fik en nøglerolle langt hen ad vejen her, og beretter indgående om de svære overvejelser SF konstant befandt sig i.

SFs udgangspunkt for regeringsdeltagelsen var elendigt, idet partiet gik ind i regeringen som det mindste parti, og desuden måtte acceptere en videreførsel af den tidligere førte borgerlige økonomiske politik.

I tårnet på Amager, hvor regeringsforhandlingerne blev afholdt, fik SF ikke mange ben til jorden, og hele regeringsperioden blev generelt en lang katastrofesejlads for SF.

Holger K langer i bogen primært ud efter Margrethe Vestager og Helle Thorning, som slet ikke respekterede SF som en del af holdet.

Men problemet lå også i SF selv, hvor Villys Søvndal havde knyttet den såkaldte børnebande alt for tæt til sig. Det viste sig også sidenhen, at de alle var forklædte socialdemokrater eller radikale: Thor Møger, Jesper Petersen, Matthias Tesfaye, Ida Auken.

Ja, og Astrid Kragh, som Holger K slet ikke har respekt for, blandt andet på grund af udtalelser som: ”At hun skam altid har været socialdemokrat”.

Alt i alt en meget tung last at gå ind i regering med, når man skal forstille at føre SF politik.

Og SF politik var meget vanskelig at få øje på i regeringen.

I SF-Aalborg var vi i jævnlig kontakt med Christiansborg, når SF gik med til asociale skatteaftaler, stramninger på udlændingeområdet, overgreb mod lærerne, folkeskolereform, Dong-aftale, etc. etc.

Vi var i SF-Aalborg en af de største lokale kritikere i.f.t. SF´s ageren i regeringen, men det nyttede ikke meget. SF strakte sig alt for langt. Også alt for langt ifølge Holger K, og det er jeg glad for, at han erkender.

I Aalborg fik jeg selv den samme medicin, som Holger K havde stiftet bekendtskab med 1.maj.  Til lærerdemonstrationer i Aalborg blev jeg spyttet på og råbt efter p.g.a. lærerindgrebet. Fair nok, men unødvendigt, hvis SF havde handlet anderledes, og ikke var blevet forblændet af magten.

SF har altså nu prøvet at være helt inde i regeringskontorerne. Uden nogen som helst succes. SF blev ved det efterfølgende valg savet midt over nationalt, og i Aalborg gik vi fra 5 til en enklet plads i byrådet.

Helt fortjent når man i den grad tilsidesætter helt centrale dele af SF´s DNA. Vi kunne råbe og skrige i Aalborg om, at vi havde været uenige i partiets linje. Ingen gad lytte.

Hvor er SF på vej hen?

Hvad kan man lære af historien, spørger Holger K. Først og fremmest at være bedre forberedt, at have baglandet bedre med, demokratiet skal fungere, og at have en god og stærk ledelse.

Det mener Holger K, at SF har i dag med Pia Olsen Dyhr, som er en arbejdskapacitet ud over alle grænser, og som er uhyre kompetent på mange politikområder. Hertil kommer det unge naturtalent Jakob Mark, som Holger K også roser på alle måder.

Så… fremtiden kan tegne lys for SF, hvis kortene bliver spillet rigtigt, og at man finder sit rum - også evt. i en regering.

Men… kære læser. Tag dig tid til at læse bogen. Den handler om politik hele vejen. Og den er sprængfyldt med stærke politiske refleksioner og analyser.

Der er dog næsten ikke nogen fortællinger om Holger K’s personlige liv. Hvordan får man egentlig et familieliv til at hænge sammen, når man er toppolitiker? Det må være meget svært.

Det kunne jeg nu godt have tænkt mig havde indgået i større udstrækning i bogen. For mig vil det altid give et bedre billede af mennesket, der er med til at træffe store beslutninger.

Jørgen Andersen

Medlem af Aalborg byråd, for SF fra 2009.