Relationer mellem mennesker

Jens Christian Grøndahl: ”Dage som græs”

Jens Christian Grøndahl har skrevet seks fortællinger, der mere fremstår som korte romaner end som lange noveller. Alle seks er velskrevne, helstøbte historier, fuldt på højde med nogle af de bedste romaner, forfatteren har skrevet.

Fortællevinklen skifter i de seks fortællinger. Nogle har unge mænd som fortællere, nogle har midaldrende mænd, andre igen en ung kvinde eller en midaldrende kvinde. For læseren virker alle fortællere lige troværdige. Emnerne er de store etiske og moralske spørgsmål, både samfundsmæssigt og på det personlige plan, og samtidig er det gode historier, Grøndahl fortæller.

De to første fortællinger har flygtningetemaet som omdrejningspunkt. Titelfortællingen ”Dage som græs” handler om skawboen Lars Hvid, der i den første befrielsessommer møder en ung jævnaldrende mand, flygtning fra Østpreussen og stukket af fra den lejr i Skagen, hvor han er interneret. Hvad gør Lars? Hadet til tyskere, også civile er vokset igennem krigen, og aviserne har advaret folk imod at have noget med flygtninge at gøre.

Den anden fortælling ”Villa Ada” handler om en anden ung mand, søn af jeg-fortælleren, en dansk mand og en italiensk kvinde. Familien er en almindelig middelklassefamilie, bosiddende i Rom.

En dag forlader den 15-årige søn sit hjem og flytter ind i Villa Ada – en park midt i Rom. Her opretter han sammen med afrikanske migranter en koloni, hvor alle illegale migranter og alle, der ønsker at solidarisere med dem, er velkomne. Hvordan tager familien, omverdenen, myndighederne imod den unge Francescos idealistiske engagement?

Den tredje fortælling handler om kærlighed, ensomhed, lykke, sorg, store eksistentielle emner i et menneskes liv, her i form af den aldrende skuespiller Edith Wengler.

Der er en fortælling om virksomhedslederen Michael Arnums forsvinding en fredag eftermiddag efter arbejde. Det er samtidig fortællingen om den ensomme, men ihærdige kriminalkommissær Thomas Gram.

Og en fortælling om en kvindelig jurist ved bagmandspolitiet, der via sit job får en viden om sin datters svigerfar, der får afgørende betydning for hovedpersonen og hendes forhold til sin datter.

Bogen slutter med en fortælling om en ung kvindelig præst i sit første embede, om tro og om den pris, hovedpersonen betaler for at stå ved sin tro i en moderne verden.

Fælles for de seks fortællinger er, at de handler om menneskers indgriben i og påvirkning af andre menneskers liv. Det er tankevækkede læsning, og jeg ville på en måde have ønsket, at Grøndahl i stedet for seks lange fortællinger havde skrevet seks tykke romaner.

Kun fordi jeg har lyst til at vide mere om personerne i alle fortællingerne!