Luksushotellet som rædslens maskinrum

Roman - Eugen Ruge: Metropol

Det barbari, som stalinisme og nazisme gjorde sig skyldige i, har i særlig grad præget og præger til stadighed det 20. århundredes europæiske historie.

Eugen Ruges bog ”Metropol” skriver sig ind i et hjørne af de historiske katastrofer i form af en beretning om sin bedstemors i mange år hemmeligholdte ophold i Moska under Stalins terrorregime. Et fint historisk vidnesbyrd.

Især i tysk kulturel offentlighed har der siden slutningen af 1950erne været en intens afdækning af de grusomheder, som det nazistiske regime gjorde sig skyldig i, ligesom den enkelte tyskers medansvar og skyld er blevet belyst i film, malerkunst og litteratur. En kunstner som Günter Grass har været central denne sammenhæng.

Der er skabt en særlig tysk erindringskultur, som fik et yderligere historisk traume at arbejde med i forbindelse med DDR’s og østblokkens sammenbrud.

DDR- diktaturet og genforeningen af Tyskland har givet yderligere anledning til selvransagelse og bestræbelser på at forstå, hvorfor Tyskland har afstedkommet så store historiske katastrofer.

Eugen Ruge står som en central forfatter i forbindelse med afdækningen af DDR-statens undertrykkelse af sine borgere. Han tager udgangspunkt i sin egen families historie, der har berøring med de centrale agenter i det europæiske mørke i årene mellem 1930 0g 1989.

Eugen Ruge er født i Rusland 1954, læste matematik i Berlin og var medvirkende i produktionen af dokumentarfilm ved DEFA – DDR’s filmcentrum. Han forlod DDR i 1988.

Han har siden da levet som forfatter ved teatre og radiostationer. Han har skrevet to romaner: ”I tider med aftagende lys” fra 2011. Det er en familiekrønike, der med historisk akkuratesse og humor fortæller Ruges familiehistorie fra 1950 til udgangen af det 20. århundrede.

Det er en roman, der gennem familiens historie får berettet om højdepunkter og afgrunde i den europæiske historie og om det utopiske socialistiske lys, der lidt efter lidt aftager, og som får den yngste generation til at forlade DDR, trods familiens tiltro til fortællingen om den forude lysende socialisme.

Den anden såkaldte roman ”Metropol” fra 2019 beretter om Ruges bedstemor, som tager en hemmelighed med sig i graven. Hemmeligheden består i, at hun og hendes mand boede i Moskva, hvor de 41/2 år fra 1933 arbejdede for sovjetiske hemmelige tjenester.

Beretningen har to spor: et efterladt brev fra bedstemoderen afslører det årelange ophold i Moskva, og det andet gør rede for Ruges arbejde med at researche historien i især i sovjetiske arkiver.

Kun efter afsløringen af hemmeligheden kan Ruge muligvis erindre ganske få situationer, som kunne være forbundet med moskvaopholdet.

Beretningen om bedstemoderen og hendes mands dagligdag i Moskva er koncentreret omkring årene 1936 og 1937, som er årene, hvor stalinprocesserne er på et højdepunkt.

Og hvor de uden helt at vide hvorfor – jf. Kafka - bliver interneret på luksushotellet Metropol, muligvis fordi de kan sættes i forbindelse med personer, der måske har kritiseret Stalin.

Hvordan det hele ender skal ikke røbes her, men beskrivelsen viser ikke uden humor den tragiske absurditet på stedet, som bebos af både mulige forrædere og af bødlerne, bl.a. formanden for den militærdomstol, der skulle dømme forræderne mod Stalin.

Han er stærkt overvægtig, har problemer med sin rumlende mave, sin kone og sine kolleger, men ikke desto mindre får han underskrevet mange tusinde domme, både dødsdomme og forvisninger til Gulag-systemet.

Dagligdagen i luksusfængslet er indgående beskrevet. Det er en daglig kamp for beoerne at finde ud af, hvorledes de skal omgås de andre beboere.

De kunne jo komme til at tale med eller at hilse på de øvrige beboere, og det kunne måske være fatalt. Ligeledes giver skildringen af stedet et konkret indblik i processerne og forsvindingerne, hvis årsager fortoner sig i det uvisse.

Vi følger bedstemoderens måde at mestre den uvished på, som det absurde sted afstedkommer. Hun og manden sover om natten fuldt påklædte, hvis de nu skulle udsættes for en natlig arrestation. Og vi følger i en slags krydsklipning andre beboeres placering i det absurde univers.

De andet spor i beretningen består i Ruges rolle som den, der afdækker og researcher bedstemoderens hemmelighed. Den lille historie bliver et sindbillede på den store historie og dermed en del af oparbejdelsen af fortiden.

Oparbejdelsen af familiehistorien bliver til en fin anskueliggørelse af den store historie, og der bringes klarhed over noget, som har været skjult. Det er kernen i den særlige tyske erindringskultur, som også Ruge er eksponent for.

Blandingen af biografien – afdækningen af familiehistorien - og romanen er i og for sig et spændende projekt, men for mig at se ikke helt helstøbt, fordi de to genrer ikke giver nok plads til hinanden.

Selvfølgelig er der spænding om udfaldet af opholdet, og selvfølgelig gives der fine glimt af bedstemoderens psykiske reaktioner, ligesom stedet er godt beskrevet.

Men i forhold til ”I tider med aftagende lys” har denne tekst ikke helt den samme indre sammenhæng mellem det konkret biografiske og det fiktive univers.  Et fornemt historisk vidnesbyrd, men knapt så fuldbåren som roman. Derfor 4 stjerner.