Duografisk samklang

Fagbog - Elisabet Selin: ”Samklang”

 Hvis nogle studser over ordet ”duografisk” er det forståeligt, for det findes ikke i Den danske Ordbog.

Men i en bemærkning i kolofonen til bogen ”Samklang” noterer forfatteren, at hun har taget sig sproglige friheder. Duografisk skal forstås som en pendant til monografisk og altså betyde en biografi om to personer.

De to personer er komponisten Axel Borup-Jørgensen og hans datter, fløjtenisten Elisabet Selin, der er bogens forfatter. Borup-Jørgensen døde i 2012 - 87 år gammel -og ville altså være fyldt 100 senere i år.

Der er gode grunde til at markere Borup-Jørgensens 100 års dag og gode grunde til at det bl.a. sker gennem udgivelsen af en 321 sider stor bog, skrevet af hans datter.

Der er ligeledes gode grunde til, at Selin også gør bogen til en selvbiografi. Før nogle måtte stejle over denne sammenblanding, skal siges, at den dækker over en fortjent forfængelighed hos forfatteren.

Faderen først – det er jo naturens orden.

Axel Borup-Jørgensen blev født 22. november 1924 i Hjørring, hvor hans far ejede en margarinefabrik. Som 2-årig flyttede Axel, familie og fabrik til Sverige, og selvom han i slutningen af krigen flyttede til København, holdt tilknytningen til Sverige hele livet.

”Far følte sig altid svensk” som Selin skriver og noterer, at Borup aldrig blev dansk statsborger. Med til kærligheden til Sverige hørte naturligvis også kærligheden til finsk/svenske Ingrid Myrhøj (også musiker), som blev Borups første hustru.

I København fik Borup sin uddannelse, men først og fremmest blev han en del af det kulturelle establishment, og hans allerede påbegyndte komponistvirksomhed intensiveredes.

Med til alt dette hører, at han det meste af sit liv – især i de yngre modningsdage – foretog mange rejser ud i Europa, som påvirkede ham menneskeligt og kunstnerisk.

Han flirtede med Schönbergs musik, senere med modernismen i Darmstadt, Fluxus og andet, men musikken beholdt en nordisk note, som man siger nu om dage.

Den ultrakorte version er, at Axel Borup-Jørgensen blev én af sin tids mest betydelige og originale danske komponister. Hans store produktion blev opført i en lind strøm, udgivet på plader og i radio og fik – i det stor og hele – en god modtagelse.

Elisabet Selin – Borups ældste barn – er en anerkendt blokfløjtenist, også med en gedigen karriere, og hun har hele sit liv arbejdet med faderens musik.

Ved siden af det kendte repertoire for instrumentet, der jo strækker sig fra barok til nutid.

Nu er hun altså forfatter til duografien og den fortæller, hvorfor Borups musik betyder så meget for hende. Det handler om en stor og dyb beundring og kærlighed til faren - og til hans musik.

Bogen indeholder naturligt nok en del biografisk materiale, med en vis kronologi, men ikke systematisk, med mange familie-anekdoter, små som halvstore, og med uddrag fra Borups flittige brevskrivning og dagbogsnotater.

Men Borups musik fylder mest.

Det handler om lange, detaljerede værkbeskrivelser, noter om opførelser, indspilninger og anmeldelser.

Endelig en længere redegørelse for den – helt berettigede – opmærksomhed, Borups musik har fået de seneste 10-15 år, især med den entreprenante guitarist Lars Hannibal som bannerfører.

Det gælder f.eks. storværket ”Marin”, nok ét af de mest betydningsfulde danske værker fra sidste århundrede (værket fik 6 stjerner her på www.kulturen.nu i 2023), der da også får hele 25 siders omtale i ”Samklang”.

Det er ikke en uhildet bog, og det giver den sig heller ikke ud for at være. Det er noget af det, der gør den fascinerende.

Selin træder i baggrunden og giver plads til faren og komponisten, og i en meget personlig form lykkes det hende at finde en fin balance mellem den beundrende datter og hendes tiltrækning af hans musik.

Endnu en bog om Axel Borup-Jørgensen siges at være på vej, vist med et mere nøgternt syn på komponisten og hans værk.

Men man kommer ikke uden om hans musiks store betydning. Om et par måneder kunne Borup være fyldt 100, så der er gode grunde til at fejre ham.

Han døde 15. oktober 2012 i Birkerød – naturligvis med Elisabet Selin ved sin side.

Foto fra bogen