Russisk stemme

Digte -  Osip Mandelstam: ”Kun min fælle kan slå mig ihjel”

I det symbolistiske Rusland i 1910’erne udgjorde polskfødte Mandelstams digte en humanistisk og mere enkel stemme; ikke desto skød samlingen ”Sten” (fra 1913) Mandelstam direkte ind på den russiske samtids lyriske scene.

Men det var ikke en særlig god timing, hvis man kan tillade sig at sige det sådan, for i 1914 startede første verdenskrig og i forlængelse af den kom den russiske revolution.

Det betød også, at det blev forventet af Mandelstam, sammen med alle andre kunstnere efter revolutionen, at hans digte propaganderede for det ny styre. Til trods for, at Mandelstam havde støttet bolsjevikkerne, fortsatte han sin humanistiske digtning.

Digtene i bogen, udgivet på OVO Press, spænder over tidlige digte fra 1909 og frem til 1937. I de tidlige digte er der en melankolsk stemning til stede, som f.eks. her:

”En blåligt bleg emaljeflade,

hvis farve i april kan tænkes,

hvor birken løfter sine blade,

og aftenmørket langsomt sænkes”.

Som det ses, så fastholder oversætter Jon Kyst det rimskema, der ligger i den russiske original. I det ovenstående lykkes det rigtig fint.

Der er ikke udøvet den store vold på sproget, men i mange af de andre digte, bliver sproget og sætningsstrukturen sat under et gevaldigt pres.

Sætningen vrides ofte af led og der benyttes omvendt ordstilling for at ramme rimet, mens enkelte noget antikverede enkeltord sniger sig ind. Et eksempel på den udbredte brug af omvendt ordstilling kunne være følgende linjer fra 1921:

”Musik og skum nu strømmer i en stime,

og jernets verden ryster sart og vildt.

Jeg søger dækning ved en glasvitrine.

Hvor går du hen? I skyggens sidste time

nu banegårdsmusikken lyde vil”.

Det er få digtere og oversættere der formår at skrive rimet på dansk – vel at mærke uden at det sker på bekostning af almindelig sætningskonstruktion.

Dette er også med til at trække ned i min vurdering af bogens samlede udtryk; det havde måske været bedre, hvis Kyst havde undladt at fastholde rimene og i stedet lagt en anden musik ind, der fremhævede Mandelstams poetik.

Bogen har givet mig lyst til at læse Mandelstam, men nærværende oversættelse tilfredsstiller desværre ikke min nysgerrighed.

Til gengæld er det dejligt, at man har valgt at udgive de danske oversættelser side om side med den russiske originaltekst.