Floder af ord fra hverdagen

Klaus Høeck ”Password”

Et gennemgående træk ved Høecks 400 sider lange digtsamling er refleksioner fra og over hverdagen – ofte med leveret med humor eller i hvert fald et glimt i øjet.

Ofte med et kritisk svirp, der især rammer landbruget og dets ødelæggende indvirkning på biodiversiteten, som det hedder et sted: ”et // ord der kun bliver / til virkelighed i ret / skrivningsordbogen”.

Men havde man ikke kunnet forvente floder af ord fra hverdagen fra en Høeck-udgivelse, hvor skulle man så forvente den?

På mange måder er det på én gang Høecks styrke, at det forholder sig sådan, men faktisk også hans svaghed, for der findes mange svage digte imellem, som så i et eller andet omfang drukner i ordfloden.

Alle digtene består af fire afsnit med tre linjer i hver. Første og tredje linje i hvert afsnit består af fem stavelser og anden linje af syv, hvilket medfører, at der er sjove og til tider oplysende linjebrud midt i ordene. et eksempel kunne være dette:

”      hvis ikke det er

den største og sandeste

        kompliment jeg har

        modtaget så er

det sandsynligvis den smuk

        keste da en dyr

        læge (ja – en dyr

læge) sagde til min ko

        ne: deres mand er

        en blød og følsom

mand som jeres hunkat har

        en stor tillid til”.

Dels brydes i ottende linje kone op i ko / ne, men bedst er selvfølgelig knækket i linjen ”en dyr / læge”, der både kan være en dyrlæge og en dyr læge. Det er uvist p.g.a. linjebruddet, og det bliver ikke bedre af at blive præciseret i parentesen, der blot gentager usikkerheden.

Høeck kaster også lige, i den hvirvlende ordflod, en slags poetik af sig:

”      men som sagt påvir

ket af pop almindelig

        hed og banali

        tet – alt det som so

len svider af og tørrer

        ud i lignelsen”

Det er det, jeg kalder hverdag. Et gennemgående træk i denne hverdag er en høecksk naturlyrik som på én gang er letflydende, fintfølende og åbnende. Sammen med humoren er naturlyrikken, der hvor Høeck i min bog står allerskarpest.

Der er også i digtsamlingen rigtig mange digte, der på den ene eller den anden måde handler om digte.

Det er lige fra digte, der reflekterer over sig selv som digt, til digte, der handler om at læseren læser digtet lige nu, hvilket allerede fra bogens begyndelse er en lidt triviel tematik. Heldigvis er der som sagt også en gennemgående humor, som af og til også løfter disse digte ud af trivialiteten.

På mange måder kunne ”Password” således godt have været skåret 300 sider ned, uden det havde gjort så meget.

Så havde det ganske vidst ikke været en Høeck-udgivelse, men måske ville den have været bedre eller stået skarpere? Jeg ved det ikke.