Skip to main content
Bøger

Carlsen-pris på 50 kilo til Sally

Makkerparret forfatter Thomas Brunstrøm og illustrator Thorbjørn Christoffersen får årets Carlsen-pris på 50.000 kr for børnebogsserien "Sallys far”.

- Med Carlsen-prisen hylder vi dem, der spiller en særlig rolle i børne- og ungdomslitteraturen. Og det kan man i sandhed sige, at Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen gør, siger forlagschef Christian Bach.

Serien om Sallys far har en tone, som får børn og voksne til at lytte interesseret, til at grine og måske at krumme tæer, når de sammen fordyber sig i billedbogen.
 
Prisen blev uddelt for første gang i 2017. De tidligere prismodtagere tæller ungdomsforfatter Sarah Engell, fagbogsforfatter Sebastian Klein og tegneserieskaber Peter Madsen. 
 
Prisen på 50.000 kr. uddeles en gang om året til en person (eller i dette tilfælde et makkerpar), der med sit virke bidrager særligt til udviklingen og udbredelsen af børne- og ungdomslitteraturen i Danmark.

Serien om Sallys far tæller indtil videre 9 bøger: Dengang Sallys far var dreng, Sallys far gider ikke være voksen, Sallys far er sygt pinlig, Sallys far bander (...ad helvedet til), Sallys fars fede ferie, Sallys far er langt ude i skoven, Sallys far kringler julen, Sallys far har mandeinfluenza, Sallys far er en dårlig taber.

 

 

 

Arkiv