At nærme sig en klassiker

Fagbog - Bodil Due: "Ovids Metamorfoser. Udvalgte fortællinger"

Der var engang en prins i Danmark, som det gik grueligt galt for.

Hans gode og kloge far bliver myrdet af folk, der i ledtog med dronningen vil tage magten. Prins Amled bliver en truet og marginaliseret eksistens, der kun overlever ved at spille sindssyg. Det koster hans kæreste livet, og det er i det hele taget en voldsomt tragisk og samtidig ret kulørt historie.

Vi hører den mest sådan, at der er ’something rotten in the state of Denmark’, eller vi tænker ’to be or not to be’, for vi har glemt det gamle sagn og vender os, hver gang vi repeterer historien, til Shakespeares meget roste og spillede teaterudgave Hamlet.

Undtagen når vi skal underholdes som børn og ser film; Hamlet for børn hedder som bekendt Løvernes konge.

Sådan kan gode fortællinger vandre over i kunstfærdige, litterære tekster. Og i tredje led vandrer de så tilbage i den folkelige form og bliver allemandseje igen. De fleste kulturer har sendt myter og sagn videre, og nogle af de største klassikere har rødder i gamle eventyr og vandrehistorier.

I tilfældet antikken er det de græske myter, der foretager den rejse. Deres litterære toppunkt var den romerske digter Ovids version flere hundrede år efter, at myterne egentlig blev produceret.

Ovid skrev et kæmpe epos, som han navngav Metamorfoserne. Det er græsk for ”forvandlinger”, og disse forvandlinger har gennemsyret den europæiske tradition og fungeret som et stort skatkammer for masser af kreativitet, både i litteratur, skulptur og malerkunst.

I Metamorfoserne gennemskriver Ovid hele verdenshistorien fra skabelsen til sin egen tid med ledemotivet forvandlinger.

Alle mulige og umulige historier fra mytestoffet finder gennem Ovids meget lærde, stramme og samtidig legende gemyt en form, der gør dem tiltalende for læseren. Der er spænding, overlegen fortælleteknik, sproglige raffinementer og humor.

Der er 15 sange i værket, og i vor tid er det blevet oversat til rigtig godt dansk af Otto Steen Due (endda to gange), så der er ingen undskyldninger for ikke at kende det.

Men hvor mange læser lige sådan en klassiker? De kan være svære at gå ombord i. Store, fjerne og måske uoverkommelige. Så er der jo så mange andre klassikere, eller hvad man nu kan finde på af undskyldninger.

Hvad end din undskyldning er, har den med udgivelsen af denne bog mistet betydning. Bodil Due skriver kort og klart om værket, om forfatteren og hans arbejdsmetode, om hans øvrige produktion og hans litterære ambitioner.

Det hele krydret med et skønsomt udvalg af nogle både kendte og mindre kendte historier. Fælles for dem er deres store efterliv, som måske skyldes, at de er særligt vellykkede fra Ovids hånd.

Et godt eksempel kunne være historien om Pyramus og Thisbe – den endegyldige fabel om lykkelig kærlighed, der ender ulykkeligt, fordi kæresternes familier er dødsfjender og alliancen er forbudt.

Det ender gennem komplikationer og misforståelser i et dobbelt selvmord. I Ovids version er denne slutning naturligvis forbundet med en forvandling, idet de to dør under et morbærtræ, hvis hvide frugter ved den lejlighed bliver røde.

Historien er for øvrigt kendt nok, for Shakespeare læste helt sikkert Metamorfoserne. Hans gennemskrivning af historien er den kendte Romeo og Julie.

Nye læsere af klassikere kan roligt begynde her.

Bodil Dues introduktion til værket er ligefrem og seriøs formidling, der kun stimulerer læselysten. Her kan man finde en tråd i det kæmpe garnnøgle, som fortællingerne er vævet af.

Så er det bare med at vinde.