Jurist og komponist

Biografi - Bertel Krarup: “Jørgen Bentzon”                         

Der er noget med jura og musik. Nogle komponister har også flirtet med jura og mange jurister er glimrende musikere, om ikke andet så i deres fritid.

Det kan undre, for hvad er mere kedsommeligt, end jura og mere spændende, end musik? spørger musikanmelderen frejdigt.

Skal man give et frækt bud på sammenhængen kunne det være det bedsteborgerlige Københavns hang til kunst. Mere venligt at både jura og musik er baseret på en vis regelbundethed. Juristen har så bare at forsvare rammerne, og komponisten at sprænge dem.

Alt dette for at introducere den glemte danske komponist Jørgen Bentzon (1897-1951), der har fået en biografi i form af det 24. bind i forlaget Multivers-serien ”Danske komponister”.

Den beskæftiger sig med netop de (måske næsten) glemte. Forfatteren til bogen er musikolog og tidligere rektor for konservatorierne i Odense og København, Bertel Krarup.

Bentzon blev netop født ind i et bedsteborgerligt miljø i hovedstaden, erhvervede sig en glimrende grad i jura ved Københavns Universitet og virkede en kort tid inden for faget. Faderen var landinspektør, moderen halvsøster til Holger Drachmann og familien og omgangskredsen bestod af (nogle musicerende) læger, jurister og andet godtfolk.

Tidligt blev Bentzons interesse for musik vakt, bl.a. under samvær med fjerne dele af familien, der fostrede komponisten Niels Viggo Bentzon og fløjtenisten Johan Bentzon, begge store navne i dansk musik.

Også den flamboyante berømthed Drachmann virkede som inspiration i en sådan grad at den unge Jørgen tonesatte nogle af dennes digte.

Det berettes, at Jørgens interesse for musik også var et egentligt talent for musik og han blev en af sin samtids mere kendte komponister.

Endelig blev et kortvarigt elevforhold til tidens største musiknavn Carl Nielsen en ansporer, selvom en anmelder senere karakteriserede ham som ”Den eneste Carl Nielsen-elev, der ikke er snydt ud af næsen på Carl Nielsen”.

Omkring 100 værker er der opregnet i bogen, herunder to symfonier og noget, der ligner en opera, men det meste er kammermusik og noget, der også var et særkende for Bentzon: musik for børn og unge, amatører og kor. Den pædagogiske musik lå i tiden mellem de to verdenskrige, hvor Bentzon havde sin storhedstid.

Det gjorde også inspiration fra udlandet, og under et par rejser til Tyskland 1927-28, hvor man kunne opleve dels tidens internationale musik ved de såkaldte ISCM-festivaler, dels en betydelig udvikling i det opdragende i musikken, hentede Bentzon inspiration både til sin egen musik men også til dannelsen af Københavns Folkemusikskole i 1931.

Resten er historie som det siges. Bentzon komponerede, hans musik blev opført, anmeldt og kommenteret. I 1949 blev han indlagt på Statshospitalet Nykøbing Sjælland, og 9. juli 1951 tog han sit eget liv. Herefter og til i dag gik Jørgen Bentzon som komponist og hans musik ind i glemslen.

Krarups bog er en kompetent og respektfuld balancegang mellem det musikalske og private. Han følger kvalificeret seriens koncept om at bringe detaljerede værkfortegnelser som erstatning for den musik, man jo ikke kan høre i dag.

Denne anmelder har da også i et langt musikliv kun få gange hørt jurist og komponist Jørgen Bentzons værker. Helt ærligt: jeg kan ikke huske, hvordan de lød!

Illustration fra bogen.