Doktor Bagklog deler karakterer ud

Fagbog -  Asser Amdisen: ”Skurke og helte : fem udskældte danske statsledere set i bagklogskabens klare lys”

Cand.mag. Asser Amdisen, f. 1972, er historiker og højskolemand, formand for skoleskibet Georg Stage, foredragsholder og bidrager flittigt til avisdebatten om stort og småt.

Han har altså lyset brændende mange steder, og nu lander ”Skurke og helte : fem udskældte danske statsledere set i bagklogskabens klare lys” på boghandlerens disk.

De fem, der bliver hængt til tørre, er Scavenius, Estrup, Struense, Griffenfeld og Ulfeldt. Mange andre kunne givetvis fortjene en tur i vridemaskinen, for ingen, der kommer til tops i det politiske system, undgår skrammer, og vandene vil altid dele sig.

På lang afstand kan det være fristende at gense det politiske sceneri og lægge hovedpersonerne på bismervægten. Hvori lå det skurkagtige, var der egentlig så meget, der kunne være gjort anderledes, og hvad nu hvis tingene var gået i en helt anden retning? Så er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser for udfoldelserne.

Måske var den liderlige Griffenfeld, som nu for længst er faldet til ro i Vær Kirke nær Horsens, blot en ambitiøs begavelse, der blev fanget i det politiske spil?

Og sprællede godsejeren fra Voergaard, den drevne diplomat Erik Scavenius, bare i nettet, mens tankerne ustandselig kredsede om elskerinden Alice Duvantier?

Konseilspræsident Estrups morfar var født i Skagen og fra ham hang det latinske Scavenius ved slægten. Få politikere har fået så meget snavs smidt i nakken som Estrup, der tilmed kunne notere et attentatforsøg på sit cv.

Han fik kvalme af parlamentarisme, men sad alligevel ved roret i næsten tyve år og driblede gennem slutningen af 1800-tallet med diverse provisoriske bestemmelser.

Amdisen redegør først for de såkaldt faktiske omstændigheder, og advarer fra start om, at der ikke i den retning bringes noget nyt til torvs. Så sandt, som det er sagt.

Herefter er turen kommet til forfatterens egen bedømmelse af karakteren og hans sprælske forestillinger om et helt andet forløb i det politiske landskab.

Det understreges flere gange, at der ikke er tale om nogen videnskabelig udgivelse, hvilket så samtidig kan legitimere Amdisens frejdige paralleller mellem f.eks. 30 årskrigen og 2. verdenskrig, eller Griffenfeld og Mette Frederiksen.

Bogens historiske grundstof kan ikke klandres, og så er det en smagssag, når det kommer til de uddelte karakterer. Kontroversielle synspunkter kan altid sætter tankerne i gang, og det er da ikke det værste.

Bogens illustrationer er velvalgte, blot kunne nogle af dem have fortjent et større format. Billedteksterne er informative og ikke bare gentagelser fra selve teksten, som man desværre ofte ser det.