Fra storhed til fald

Anders Langballe: ”Forfra”

TV 2’s omdømme som arbejdsplads har gennem de sidste par år været udsat for en stor bevågenhed i medielandskabet. Og bestemt ikke for det gode.

Først lagde TV 2 selv en dokumentar ned, som havde fokus på sexisme og krænkelseskultur på TV 2.

Et andet medie måtte gøre dokumentaren færdig.

Her kom det så frem, at der gennem mange år havde været en nedværdigende kultur på TV 2, hvor en flok magtfulde mænd i blå skjorter har brugt og krænket en lang række kvinder.

I  2021 udkom bogen “Forfra” af journalisten Anders Langballe, som har befundet sig i 25 år i det politiske centrum og miljø.

Først som en del af Venstre, senere som journalist på flere dagblade og sidst på TV 2 som politisk reporter.

Anders Langballe var altid klar med en udtalelse og analyse på TV 2 eller TV2 News. Fra tidlig morgen til sen aften. Han stod altid til rådighed for kanalen. Hjemme eller på arbejdspladsen.

Sendevognen var med, uanset om han var hjemme eller på ferie. Han havde kone og to børn, som måtte acceptere faderens vanvittige arbejdshysteri.

Anders Langballe skildrer i bogen ufiltreret, hvordan han selv blev inficeret af jagten på nyheder, der bare skulle ud. Intet var vigtigere.

TV2s ledelse var lykkelig for at have en guldfugl, der bare kunne levere, når som helst og hvor som helst. Han var kongen af Besserwisserne, og vidste alt, hvad der rørte sig i de politiske miljøer.

Han forstod ikke en mand som Troels Myhlenberg, der en dag sagde, at han skulle hjem og hente børn. Og det på en dag, hvor medierne jagtede historien om Ivar Hansens elskerinde. Intet var da vigtigere end den historie!!

Men… Anders Langballe kunne mærke, at arbejdspresset ikke kunne fortsætte. 80 timers arbejdsuge år ud og år ind. Uden rigtig ferie.

Under den glatpolerede facade begyndte de røde lamper så småt at blinke: Søvnbesvær, ufuldkommenhed, koncentrationsbesvær og jagen fra det ene til det andet. Aldrig i ro.

Hans Engell havde sagt til ham, en dag han kom i sidste øjeblik til Besserwisserne, at mennesker, der har så travlt, falder om en dag.

Han konsulterede TV 2 ledelse, men der blev ikke lyttet. Machokulturen, specielt hos en mand, som Mikkel Hertz, var en indlejret kultur. Han forsøgte ad andre kanaler at få reduceret arbejdsbyrden. Men forgæves.

Så…. en dag til en arbejdsfrokost med en lækker peberbøf på menuen, var der udsolgt.

En af kollegerne fra TV 2 spurgte Anders Langballe, om der var noget galt, fordi han var faldet ud af samtalen. Det er bare noget flimmer på det venstre øje, sagde Anders Langballe.

Sekunder senere var han faldet om med en blodprop. Den første. En mere kom til. I ambulancen tænkte Anders Langballe på, at han jo skulle på TV om aftenen.

I det første kapitel berettes udførligt om denne dramatiske episode og bogen er i gang. En voldsom beskrivelse af et menneske, det helt har mistet jordforbindelsen og sig selv.

Efter faldet viser det sig så, at den arbejdsplads Anders Langballe har viet stort set hele sit liv til, ikke er der til at samle ham op. Det var egentlig mest hans egen skyld. Han ville jo selv, sagde man på TV 2.

Og det er jo netop i dette krydsfelt bogens centrale dilemma befinder sig. Vi mennesker har alle ambitioner, og vil så gerne noget med vores liv og arbejde. Nogen vil gerne være de bedste, og gøre alt for at nå til tops, koste hvad det vil.

Men der er også en regning indimellem, og den har Anders Langballe betalt.

Anders Langballe historie er en læring om at mærke efter i sig selv i langt højere udstrækning, og lære at sige tydeligt fra. Men historien er ikke mindst en lære om, at en arbejdsplads bør have værdier som empati og respekt højt prioriteret.

En arbejdsplads der prøver, at få det bedste ud af sine medarbejdere, og anerkender hvad de kan, men også er i stand til at lytte og fornemme, hvor medarbejdernes grænser befinder sig.

Anders Langballe er senere blevet skilt. Privatlivet holdt heller ikke i længden, så omkostningerne for Anders Langballe har været kolossale.

Hvad fremtiden bringer ved Anders Langballe ikke. Han forsøger efter bedste evne, at holde sig midt på vejen, og bevæge sig fremad med små overskuelige skridt.

I dag kan jeg se en ung mand som Hans Redder på TV 2, der altid er på. Håber ikke historien nu gentager sig, men at Hans Redder, en masse andre og TV 2 har lært af Anders Langballes historie.

Vil meget gerne anbefale bogen som er uhyre velskrevet, som ikke gemmer noget væk, men også vinkler nuanceret og velreflekteret.

Min hovedanke er, at bogen kunne have været redigeret skarpere. Pointerne gentages i for stort omfang. Men altså absolut læseværdig.