Gammel dansk

FAGBOG - Allan Karker: ”Dansk i tusind år”

Den danske sprog er en svær en, siger man. Men det bliver værre, hvis man kender til gamle dage, for så stiger særhedsgraden. Sprogets veje er uransagelige, og vores kilder er mangelfulde.

Modersmål-selskabet er nok bedst kendt for sin tildeling af den årlige pris ”Modersmål-Prisen” (ja, sådan skriver de faktisk, med stort P), hvor man belønner en udvalgt sprogbruger, der udtrykker sig særligt fremragende efter foreningens idealer: klart, udtryksfuldt og varieret.

Det er en ædel sport at finde disse danske stemmer, og mange glimrende sprogbrugere har fået prisen.

For at gøre opmærksom på sig selv har foreningen nu genoptrykt en gammel kending, nemlig Allan Karkers bog om det danske sprog gennem tiden, Dansk i tusind år.

Bogen udkom første gang som selskabets årbog i 1993, siden revideret i 2001 og endelig nu i en ajourført og digitaliseret udgave. Anmelderen er dog så heldig at have haft den trykte, tredje udgave til rådighed.

Bogen er efterspurgt, en klassiker og det med rette.

Fra rollen som årbog eller visitkort for 30 år siden har den bevist sit værd som samlet fremstilling af de lange linjer i sproget dansk, fra de tidligste brokker på runestenene over de første bøger til de allernyeste udviklinger.

Der er skønlitteratur, juridiske dokumenter, bibeloversættelser, ordsprog, lærde polemikker, journalistik og meget mere.

Alle disse genrer følger den historiske udvikling som læseprøver i original retskrivning, så man kan gå efter, hvad der står. Hele 94 stykker dansk af forskellig længde udgør rygraden i længdesnittet.

Der kan være brug for oversættelse af visse gloser, og så er der hver gang en pædagogisk behandling af læseprøvernes sproglige profil med påpegning af, hvordan der nu skrives.

På den måde får vi hele historien med. De gamle, norrøne vidnesbyrd fra før det latinske alfabet fører videre til de tidligste manuskripter med længere tekster. Vi kan se den indflydelse, latin og senere tysk har haft på både ordforråd og sætningsbygning, og så er der en løbende interesse for lydene.

Lydregler etableres, og de forskellige stavemåder undersøges og forklares. Der er en løbende kortlægning af de nordiske sprogs veje til og fra hinanden.

Der var øjensynligt også lang vej fra det talte sprog til nedfældelsen på skrift, og i de første mange århundreder var der slet ikke nogen regulering af stavemåder. Man må regne med, at folk skrev, sådan som de talte, så der staves virkelig kreativt.

Hvad ville læseren mon sige til følgende samling bogstaver? ’threthyughæ’. Sådan skrev man talordet ’30’ i fortalen til Jyske Lov omkring år 1300, formodentlig fordi det som lydskrift kommer tæt på, hvordan skriveren selv talte.

Det fine sprog var nemlig latin, og det var skriftsproget par excellence. Saxo skrev sin historie på latin for at give de nordiske lande status i hele Europa.

Selv en af de største danskere i middelalderen, den lærde Henrik Harpestreng, udgav sin lægebog om planterne på både latin og dansk. Her kan man finde det mærkelige ord ’swetrøuæ’ i betydningen ’porer’ i huden. Måske skulle vi begynde at bruge det ord: svede-røv? Det betyder jo blot ’åbning’.

Senere kom der gloser i massevis fra tysk og fransk. Holberg er kendt for sin blanding af dem alle sammen, og et sjovt sted i historien opstår, da den lærde rektor Baden i 1799 udtrykker som sin klare mening, at det danske ord ’kiærtegn’ nok aldrig kommer til at erstatte det langt mere brugte ’karesse’ fra fransk. Der undervurderede han lige den nationalromantiske bølge, der kort tid efter skulle skylle over hele Europa.

Nationalromantikken gik hånd i hånd med udviklingen af skolevæsnet. Vi fik de første læsebøger på dansk, og så begynder retskrivning og grammatikforståelse at harmonisere den danske tunge for alvor. De seneste 200 år er ikke nær så vilde og overraskende, som de første 800 var.

Status lige nu hedder pres fra engelsk og den stadige konflikt mellem daglig tale og kancellisprog, som EU-medlemskabet faktisk har skærpet.

Samlet set er bogen en videnskabeligt begrundet lystvandring i det danske tungemål fra før til nu. Som sådan en uformel, men meget underholdende sproghistorie.

Man forstår, de bliver ved med at udgive den, og i den digitale udgave vil den kunne hjælpe mange faggrupper fremover, når man skal forstå, hvorfor dansk er blevet, som det nu er.