Overblik over det grænseløse tv

Gunhild Agger: "Det grænseløse tv-drama. Danskhed og transnationalitet".

Med denne bog om dansk tv-drama fra 1995 til 2016 - og sin disputats fra 2005 ”Dansk tv-drama - er professor Gunhild Agger ophav til to uovertrufne værker om en væsentlig del af dansk kultur og historie - i form af den tv-dramatik, der gennem mange år har bevæget og underholdt os.

På en gang arvesølv og underholdning.

”Men det er mere end det. Det er også et forum for debat om samfundet og individet, om etik, køn, generationer og etnicitet, om danskernes forhold til hinanden og vores historie og til, hvad der foregår i den internationale verden, som vi er en del af”.

Tv-dramaet er et fællesrum og et spejl.

Gunhild Agger er professor emerita i dansk mediehistorie, Aalborg Universitet, og hendes fremstilling er bygget op som en klassisk forskningspublikation, men samtidig således, at den interesserede læser kan koncentrere sig om egne præferencer.

F.eks. er der et excellent kapitel om guldalderbegrebets historie. Fremstillingen er stofrig og præcis i sine referencer.

”Ellers er Gunhild Aggers analyse disponeret i forhold til tv-dramaets genrer: krimi og dansk noir, politisk drama, familie- og melodrama, komedie og satire, julekalender og historiske drama”.

Fra hver genre analyseres grundigt og overbevisende eksempler fra det givne felt. Og der perspektiveres til det enkelte dramas kulturelle og historiske kontekst.

Et godt arbejdsredskab for interesserede er den fyldige og meget informative registrant over tv-dramaerne.

Udgangspunktet for fremstillingen er, som titlen siger, produktionen af dansk tv-dramatik, der bevæger sig fra produktionsforhold, der centreret om DR og TV2 til et transnationalt samarbejde:

”Et transnationalt samarbejde er i sagens natur fortsat internationalt, men det er sværere at udskille de enkelte bidrag, fordi der typisk være tale om et sammenstykket foretagende, både i forhold til finansiering, valg af locations, skuespillere, musik osv.”

Fremstillingen viser, at det transnationale både er produktiv i positiv forstand. men også problematisk.

Men produktionen er bundet i et dansk udgangspunkt, og tv-dramaerne har i kraft af deres kvalitet befundet sig i en guldalder, hvor der har været stor international bevågenhed om dansk tv-dramatik, bl.a. i form af mange priser og visninger på udenlandske tv-stationer.

Efter denne transnationale fase trues den danske tv-dramatik af de store streamingtjenesters udbud, der kunne kvæle den nationale forankring og dens kvaliteter.

Gunhild Agger er bekymret for denne udvikling, men ser dog så megen potens i dansk tv-dramatik, at det vil kunne overleve i andre former.

Det kunne være interessant at få konkretiseret de ny muligheder yderligere, så den forfaldsforestilling, der er lige ved at stikke hovedet frem, kunne dunkes tilbage.

Et andet interessant perspektiv, der rejser sig af Gunhild Aggers analyser og overvejelser, er forholdet mellem det trykte ord og de auditive og visuelle medier.

Er det sådan, at visuel og auditiv kultur er ved at overhale bogen, som det centrale kulturbærende medium?

Ikke at det nødvendigvis ville betyde et kulturelt forfald, da de danske tv-dramaer viser et højt kulturelt og æstetisk niveau.

Men hvis det er flow-tv, der skal være kulturbærende, så skal det da konkretiseres, hvorledes det fortsat kan være det i forhold til internationaliseringen, der truer med at tildække forankringen i den nationale kultur.

Gunhild Aggers fremstilling giver et eminent indblik i dansk tv-dramatiks brogede og fascinerende verden. Meget anbefalelsesværdig.