Rejsen til og ud af Paradis

Roman - Abdulrazak Gurnah: ”Paradis”

"Paradis" af nobelpristageren i litteratur fra 2021, tanzaniansk-britiske Adulrazak Gurnah, er en øjenåbnende, stærk og mesterligt skildret fortælling om drengen Yusuf.

Han vokser op i Tysk Østafrika under kolonialiseringen og bliver solgt som gældsslave, en såkaldt ”rehani”, af sin egen far. Som knap 12-årig står han alene i verden og må arbejde for sin ”onkel”, købmanden Aziz. De er ikke beslægtede, men Aziz får pant i Yusuf og bruger ham som først arbejdsdreng i sin butik; siden som en lovende, klog og årvågen rejsefælle på ekspeditioner mod vest i det afrikanske hovedland.

Fra et simpelt, landligt liv ved Afrikas kyst bliver Yusuf nu kastet ind i multikulturelle kompleksiteter i et urbant, kolonialt Østafrika. En fascinerende verden hvori muslimske, sorte afrikanere, kristne, tyske missionærer og indiske handlende sameksisterer i et skrøbeligt og meget indviklet socialt hierarki.

Gennem Yusufs øjne beskriver Gurnah samfund og religioner i konstant verbal og konkret krig med hinanden, handelsekspeditioner, der knuses af sygdom, splid, vold og naturkatastrofer og så selvfølgelig mere universelle udfordringer ved opvæksten fra barn til ung mand spejlet igennem hovedpersonen Yusuf.

Romanen har i sine beskrivelser af, hvad der svarer til nutidens Tanzania, situeret i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet åbenlyse referencer til Joseph Conrads berømte roman Heart of Darkness i sit portræt af den unge, uskyldige helt.

Yusufs karavanerejse mod mørkets hjerte hos fremmede, primitive stammer, der ikke ønsker at møde hverken arabiske handelsmænd eller europæiske kolonisatorer. Men det er også en ”coming of age”-historie om kærlighedslængsel, savn og ensomhed, hvori forskellige verdener og trossystemer ramler ind i hinanden.

Vi får en slags genfortælling af Koranens historie om Joseph sat op imod en baggrund af en voldelig og smukt detaljeret beskrivelse af koloniseringen af Østafrika.

Men Gurnah omvender den hellige bogs optimistiske sædeskildring af figuren Joseph, som endeligt belønnes for sin tro på Allah, og i stedet lader forfatteren sin egen skabning Yusuf forstå de valg, der kræves af ham.

Derfor må den unge, umådeligt smukke, paradisiske helt slippe flere mulige kærligheder, bl.a. stammekvinden fra de fjerne egne, Bati og vennen Khalis søster, Amina, som virkeligt elsker Yusuf.

Den ironiske titel, ”Paradis”, spiller på netop dette.

Den henviser til den omhegnede arabiske have med kanaler, blomsterprydninger, frugttræer og springvand, som onkel Aziz har skabt ved sin købmandsgård (i Daar Es Salaam).

Yusuf passer og plejer den inderligt som yngre, inden han modnes og udfordres dramatisk af karavanehandelsrejserne, som onklen, hans herre, sender ham ud på.

Den uskyldige Yusuf forsøger at gemme sig for den komplekse, barske og koloniserede verden i den paradisiske frugthave, men konfronteres mere og mere med svære valg: han og alle omkring ham må på trods af kulturel, social, kønsmæssig og religiøs baggrund tilpasse sig en ny virkelighed af europæisk kolonialisme.

Paradis er tabt for evigt!

Resultatet af det hele er en pageturner-saga, som dækker temamæssige territorier, der kunne minde om førnævnte Conrad, men også vores egen Karen Blixen (Isak Dinesen) og William Boyd.

Men romanen gør det fra et overraskende perspektiv og fra en dybt rørende synsvinkel, drengen Yusuf, der bliver en bevidst mand. Bevidst om sin skønheds virkning på det modsatte køn og verden generelt, men også bevidst om en helt ny verdens krav.

Sprogligt er vi helt deroppe, hvor det hele klinger og bimler: naturbeskrivelserne af jungler, kysten, byen og Østafrikas slettelandskaber falder først i øjnene (eller ørerne!):

”Først drengen. Hans navn var Yusuf, og han måtte forlade sit hjem pludseligt, da han var omkring tolv år gammel. Han kunne huske, at det var i tørketiden; hver dag var som den foregående. Uventede blomster sprang ud og visnede. Sære insekter pilede frem under sten og vred sig til døde i det sviende lys. Solen fik fjerne træer til at flimre i luften og husene til at gyse og gispe efter vejret.”

Wow!

Men særligt personskildringerne rammer senere læseren meget stærkt; af især vennen Khalil, Onkel Aziz, Yusuf selv og endelig ”Fruen”, Aziz’ vanvittige ægteviv, der begærer Yusuf og håber på, han kan heale hendes sind og hudsygdomsramte krop. Det hele ligger i Gurnahs magisk underspillede brug af dialog og små skarpt placerede adverbier og adjektiver, der præcist rammer – nailer! - personernes ofte dystre og kyniske egenskaber.

En velfortjent, paradisisk pris var valget af Gurnah i 2021, og man kan fra Gutkind Forlag heldigvis vente sig mere i dansk oversættelse fra ham i 2023.