Skip to main content

Kæderygende helt kæmper videre 

Tegneserie - Casper Sand: ”Infection Vol. 2” Vores antihelt Dave Blame ryger lige som sidst. Det er han nødt til, for ellers vågner den parasit som gemmer sig i hans lunger. Men Dave slapper af. Velfortjent ovenpå kampen med Global Waste Eliten i første nummer af tegneren Casper Sands Infection-serie.  Dette album “En mand eller en hær” er nummer to i rækken, og Blame slapper af sammen med piraterne Jane Diamond og Short John Dimond ombord på piraternes hangarskib “Ms Camouflage”. Men roen bliver forstyrret på hårdhændet vis af Global Waste Eliten, der overrasker vores lille trio.  Selvom det ser ud til, at Eliten under ledelse af iltre Hans Feuer har overtaget, så lykkes det Dave og Jane at flygte sammen med skibskokken Justine. Eller, flygte og flygte. Global Waste Eliten har bundet de tre sammen med en svær jernkæde, og deres flugt skyldes en eksplosion, som sender dem ned i havets bølger og dyb. Men de bliver reddet af den tæmmede blæksprutte, som Dave fik følge af i første album. ...