Skip to main content

Sognepræsten giver en omgang

Kristian Ditlev Jensen: ”Bar” Kristian Ditlev Jensen fik sidste år Drachmannlegatet, Danmarks ældste forfatterlegat, indstiftet til ære for en poet og marinemaler, der satte pris på Pommard, punch og Black Velvet. Kristian Ditlev Jensen er født i 1971 og bragede igennem i 2001 med den selvbiografiske roman ”Det bliver sagt”, der tager udgangspunkt i seksuelle overgreb under barndommen. Siden har han været en flittig skribent og er for tiden litteraturanmelder for Weekendavisen, samtidig med at han virker som sognepræst i Skagen. Pr. 1. november  2021 rejser han dog til Anholt for at holde styr på menigheden dér. Han har aldrig lagt skjul på, at han fra de helt unge år, under studietiden på Universitetet og på Forfatterskolen samt i hans videre karriere, har haft et særdeles afslappet forhold til alkohol under alle former. I ”Bar”s lange, første stræk gemmer sig da også gennemførte biografiske markeringer. Vi starter forsigtigt med gåsevin og svinger os kapitel efter kapitel op i stadig...