Skip to main content

Nazisme, anarkisme og den store kærlighed

Roman - Keld Conradsen: ”Trampemarchen” Keld Conradsen modtog sidste år DR’s Romanpris for sin roman, ”Byen og Havet”.  I år bliver Nordslesvig og hans egen slægtshistorie inddraget i en velskrevet mangefacetteret roman - ”Trampemarchen”. Romanens tid er de voldsomt urolige og tragiske år efter afslutningen af 1. Verdenskrig frem til 1949.   Det er både en historisk roman, en slægtsroman og en kærlighedsroman. Der er en alvidende jeg-fortæller, som suverænt styrer tekstens persongalleri, dens steder og dens tider. På en overbevisende og anskuelig måde sammenfletter fortælleren den store historie og de enkelte individers historier. Egentlig gebærder fortælleren sig lidt a la fortælleren i den pikareske roman med indskud, direkte kommentarer til det fortalte og et frit forhold til hændelsernes kronologi. Beretningen har tre hovedkapitler: en prolog, hvori dens personer og temaer præsenteres. I den midterste del udfoldes hovedhistorien, og i epilogen rundes fortællingen af. Romanen er rig...