Roman - Eva Iversen: ”Vilde øjne”
Det er en klaustrofobisk, ubønhørlig roman, der suger dig magtesløs ind i et stadigt accelererende vanvid.
Fortalt abrupt, nøgternt og ganske enkelt. Korte sætninger, nogle gange nærmest staccato.
Her møder vi Astrid, der arbejder nederst i hierarkiet på et plejehjem – med det hun kalder borgerne. Men Astrid slår ikke til, er ikke dygtig og hurtig nok. Og det får hun dagligt af vide – af forstanderinden, afdelingslederen, Tina og Lillemarie.
Astrids problem er, at hun allerhelst bare vil være neutral og professionel. Og ikke har lyst til at underlægge sig eller lade som om. Hun har ikke lyst til at være venner med sine foresatte.
Og det kan de godt mærke. Og det kan de ikke lide. Og langsomt begynder deres nedbrydning af Astrid. De stiller spørgsmål ved, om hun nu gør tingene korrekt, hurtigt nok og finder hele tiden fejl og mangler.
Indtil Astrid flygter, sygemelder sig, ikke svarer sin telefon og til sidst bliver psykotisk – taler med Gud og lader si...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.