Skip to main content

Gøgeunge forklædt som menneske

- Det er en umanerlig grum historie, og den kommer fra mig. Bent Haller, 75 år, sidder i sofaen over for mig hjemme i Obels Have i Aalborg, da ordene falder. Med et lille halvt undertrykt smil. På sofabordet ligger Goethes ”Den unge Werthers lidelser” sammen med Hallers nyeste ”Sange fra skarnbøtten”. Vi har kaffe i kopperne og hjemmebagt småkage på en tallerken imellem os. - Ideen til bogen kom med gøgeungen, som jo er en kendt figur. Og her handler det om venskab. Hvor den ene, Poul, får alt her i livet, mens den anden, Jørgen, ikke får noget. Og det er jo ikke nødvendigvis det gode menneske, som får alt. I bogen møder vi de to drenge, Poul fra den smudsiggule ejendom kaldet Skarnbøtten og advokatsønnen Jørgen fra villakvarteret. Poul har reddet Jørgen fra at få øretæver, og nu bliver de venner, da Jørgen inviterer ham hjem. Han lærer Poul at spille boogie-woogie og præsenterer ham for sine forældre, Viktor og Hannelore. Snart bliver Poul som en søn af familien og ganske umærkeligt f...