Pontoppidan fik Nobelprisen på afbud

De danske forfattere Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup delte i 1917 Nobelprisen i litteratur.  Nobelpriskomiteens motivationer var ret kortfattede. Om Gjellerup hed det, at han fik prisen for ”sin varierede og rige digtekunst præget af idealistisk sigte”. Den begrundelse ligger i næsten ordret forlængelse af ordlyden i Alfred Nobels Testamente: prisen i litteratur tildeles et værk, der på bedste vis udmærker sig i idealistisk retning.  Pontoppidan belønnedes for sine ”autentiske beskrivelser af dagliglivet i Danmark” I denne forbindelse refereres først og fremmest til ”Landsbybilleder” 1883, ”Fra Hytterne” 1887 og ”Skyer” 1890. Der er imidlertid den pikante detalje i forbindelse med Pontoppidans andel af prisen: Han skulle egentlig ikke have haft den. Hvis Jakob Knudsen ikke var afgået ved døden inden tildelingen, så havde han skullet dele den med Gjellerup. Begrundelsen for at tildele Knudsen prisen var, at hans realisme var ”dybere og mere etisk præget”. Der er imidlertid en regel...