Skip to main content

Toves indsigtsfulde ”greatest”

Tove Ditlevsen: ”Den onde lykke og andre noveller” Længslens summen efter noget andet, frygten for at miste og fortvivlelsens luren i dybderne lige under den sociale overflade. Sådan er den gennemgående idé i de to Tove Ditlevsen-novellesamlinger, som Gyldendal har udgivet denne sommer i et smukt udført dobbeltbind med cover skabt af Noa Gammelgaard. Bogen er holdt i en glitrende, sølverne font på sort og hvid baggrund med et cool portræt af forfatterinden, der melankolsk og lidt bittert pustende ryger sig en smøg. Det er novellesamlingerne ”Paraplyen” fra 1952 og ”Den onde lykke” (1963), der er samlet i bogen, og sidstnævnte låner sin titel til denne nye og meget smukke dobbeltudgave. Der findes i alt 21 noveller i værket omhandlende familieliv, ægteskab, kvindeliv og par enkelte om barndom og opvækst. De er alle generelt kendetegnet ved den stærke Ditlevsenske evne til at skildre dobbeltheden i den ydre, sociale adfærd og det indre, (for)tvivlende drama i den enkelte hovedperson hold...