Umodne digte

Digte - Torben Munksgaard: ”Planet B” Denne anden digtsamling fra Torben Munksgaard kredser om undergangen i forskellige fremtoninger. Den er inddelt i tre afdelinger, hvis tilgange skifter mellem det helt nære og personlige og det mere globale perspektiv; men Munksgaard er som oftest nærhedens digter. Et par af de bedre linjer kunne være: ”Lyset mellem skyerne er en streg i regnen, vinters grågrå grus flækker og solen logger på nethinden. Mennesket er hudpressening på knoglestillads. Svalen er spinkelt spar es. Rynkerne i håndfladen er ankomstens, kærtegnets og afskedens skærebræt” De sidste to linjer er interessante, men desværre er Munksgaards digte overfyldte og usammenhængende. Hvad laver svalerne i vinteren? Hvordan springer man fra mennesket til svalen i digtet? Altså hvor er den indre logik i billedestrømmen? Dertil kommer afmonteringen af hverdagssproget – ikke en streg i regningen, men en streg i regnen. I konteksten giver det mening, men det er også lavthængende frugter, der...