Skip to main content

Mobilen set med kritiske øjne

Fagbog - Thomas Hylland Eriksen: ”Appernes planet. Hvordan smartphonen ændrede verden”. Når den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen fortæller os, at verden er ændret på grund af smartphonen, så er der grund til at lytte efter. Men der er også grund til at stille en række spørgsmål. Men lad os tage indsigterne først. Thomas Hylland Eriksen udgav tilbage i 2002 værket Øjeblikkets tyranni. Denne anmelder, der civilt er medieforsker, brugte Eriksens iagttagelser til at blive klogere på, hvad der sker i læringsmiljøer, når ny teknologi bliver taget i brug. Eriksen problematiserede i 2002 vores kamp for ikke at spilde tiden, der paradoksalt nok ender med det modsatte, netop at spilde tiden. Her to årtier efter udgiver forlaget GAD nu Eriksens Appernes planet: Hvordan smartphonen ændrede verden. Eriksen nævner selv, at 2022 bogen er en direkte opfølger på ”Øjeblikkets tyranni”, men Eriksen understreger samtidig, at hans ærinde ikke er at forsvare nogen position, hverken når det kom...