Thomas Bredsdorff: ”Johannes Ewald og frygten for frihed”
Bredsdorff starter sin bog om Johannes Ewald (digteren bag kongesangen) med en lettere dyster forudanelse i sit takkeord til skarpsindige kolleger, idet han skriver følgende: ”På grund af dem er bogen blevet bedre end manuskriptet var. // Mit held, for dette er min sidste bog i mit fag, litteraturforskning. thbr”.
Ja, sådan er det måske.
Ewald interesserer mig egentlig ikke synderligt. Men Bredsdorff formår ikke desto mindre at levendegøre denne digter fra oplysningstiden og hans værker på en måde, så det bliver tydeligt for enhver, at Ewald i oplysningstidens skærende sol formår, at forberede jorden for den romantiske bølges plante.
Med sikre argumenter går Bredsdorff i rette med kolleger på en overbevisende måde, og fordi han er så velargumenteret og dertil ypperligt formidlende, forstår vi som læsere, at Ewald gøder jorden for Kierkegaard.
Hans beskæftigelse med angsten eller nattens sorte fakkel og ikke mindst romantikkens f...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.